Skriv en kommentar
Den norske film Ellevilde Ella er en overraskende fokuseret film om børns venskaber. De små animerede figurer er måske ikke så troværdige at se på, men det er til gengæld de følelser, de udtrykker – sorg, glæde, usikkerhed, jalousi og begejstring. Alt sammen rigtig fint formidlet gennem Ella, hendes gode ven Mikkel og den nye dreng Johnny, som flytter ind i kvarteret hos sin onkel og tante, mens hans rige forældre skal arbejde i et andet land.
Johnny har det hele – han ser godt ud, han er sej og han har dyrt legetøj. Men selv om han praler af alle sine venner, har han ikke nogen i virkeligheden, for hans forældre flytter rundt i verden, og hver gang må han sige farvel og starte forfra.
I Ella og Mikkels verden er alt til gengæld, som det altid har været. Ella er den opfindsomme, og sammen med Mikkel går dagene som en leg. De er netop i fuld gang med at planlægge en cirkusforestilling med deltagelse af hele kvarterets børn og voksne, men da Johnnie dukker op, synes Mikkel hurtigt, at Johnny er mere interessant at være sammen med, og Ella er ved at kvæles af jalousi. Hvordan hun takler det skal være usagt, men med hjælp fra de voksne lykkes det at forstå hinanden og blive gode venner igen.
Særligt er det også i denne film, at fædrene spiller en meget aktiv rolle – som gode rollemodeller for deres børn. Ellas far tager med hende ud for at lede efter Mikkel, og han hjælper hende til at forstå sine egne komplicerede følelser. Også Mikkels far er ved sin søns side, og charmerende bifigurer som Fru Berg på sin invalideknallert, de to jonglerende søstre, hr. Johansen og hans tre høns er med til at gøre universet levende.
Ellevilde Ella er en fin film for mindre børn, nok for de mindste børn i virkeligheden, dem i de små klasser, der skal finde sig til rette i hierarkiet af børn. Filmen falder ikke i den mest klichéagtige fælde, hvor den dumme dreng er virkelig dum og løsningen er helt urealistisk, tværtimod giver den sig (lidt for) meget tid til sine pointer, til at fundere over følelser og løsninger. Alle kan være med, og det er nok den største styrke, for at den kan nå sit publikum. Den har også masser af humor, som gør, at man tilgiver, at den ind imellem er lige rigelig langtrukken og pædagogisk korrekt.
