Skriv en kommentar
Efter et forlist ægteskab, der resulterede i to børn, møder Maria Sigmund. Nu skal tingene til atter at være gode for Maria, da Sigmund er alt, hvad hun kunne drømme om som mand og bonusfar til de to børn. Så levede de lykkeligt til deres dages ende…
Nej, det skal jeg den ondelyneme love for, at de ikke gjorde. Klip til syv år senere, hvor dagligdagen har indhentet begge parter. Mens Sigmund arbejder massivt, så klarer Maria indkøb og børn. Voksenlivet er blevet en udmattende og krævende ting, og tid til hinanden og sig selv kan ikke just kaldes for lavthængende frugter. Noget er under opsejling!
Elskling er på papiret en ualmindelig simpel film, der handler om alle separationers/skilsmissers ubarmhjertige væsen. Sagen er bare, at den er så voldsomt virkelighedstro (vil jeg mene uden at have prøvet det på egen krop), at man næsten glemmer, at det altså er en film, man sidder og ser og ikke en livestreaming, der foregår lige her og nu. Det er fra de første krusninger af frustrationer til den efterfølgende tavshed og opgivenhed, hvor Maria og Sigmund har nok at gøre med at være i sig selv og dertil være i hinandens nærvær. Det er vanvittigt godt skuespil at gøre så lidt, men så tydeligt. Nærmest som at sammenligne med den usynlige dommer i en prestigefuld fodboldkamp. Altså at have begået en stor bedrift helt uden at gøre opmærksom på sig selv.
Det er lige før, at det er på grænsen til det ubehagelige som seer at trisse rundt i hælene på det usagte. Udløses bomben mon, når følelserne sidder så eklatant uden på tøjet? Er der en flig af angst for at udfald koster på det uforsonlige plan? Er der overhovedet en rest af kærlighed og omsorg og er den i så fald ligeligt fordelt hos de to parter? Undervejs kan du sidde med din egen portion sympati og forsøge at fordele den ligeligt om muligt. Genialt skudt følger vi dog flere scener, hvor Maria knokler som en gal for at få hverdagen til at hænge sammen, mens Sigmund efter endt arbejdsdag noget bedre kan finde balance i hjemmet. I hvert fald til en start. Sigmund bliver nemlig den, der lige en my forinden knækker først.
“Elskling” tager nogle ukonventionelle retninger i forhold til, hvad vi normalt ser inden for denne genre og hvad film af denne støbning normalt byder på. Parterne går ikke overraskende fra hinanden, og mens den beslutning er bedst for Sigmund, så kæmper Maria en indre og ydre kamp for at tilbageerobre den umulige kærlighed. Marias elendighed springer ud i fuld flor under en terapisession for par, hvor Sigmund er udeblevet samt et besøg hos Marias mor, der mere end ansporer en sammenhæng i hvorfor det gik, som det gik. Kæmpe skud ud til duoen Helga Guren og Oddgeir Thune, der ikke bare spiller det omsuste par. De kunne med lethed bare hedde Helga og Oddgeir og sende direkte fra skyttegraven. Norsk film er inde i en rivende udvikling, hvor flere film når ud til et internationalt publikum. Andetsteds på CinemaOnline kan du finde en anmeldelse af “Armand”, der også skabte røre tidligere på året omhandlende det, jeg ikke undlod at kalde “skole/hjem-samtalen fra helvede”. For “Elsklings” part, så kvitterer jeg med de største 4 stjerner, som eksisterer førend de fem.
