Skriv en kommentar
Den tyske film ”Emmas lykke” er instrueret af Sven Taddicken, og er en speciel og rørende historie om den unge pige Emma (Jördis Triebel), som bor alene på en gård på landet – hendes eneste selskab er hendes høns og grise, og den lokale politibetjent Henner (Hinnerk Schönemann), der indimellem kommer forbi gården for krampagtigt at fri til Emma. Men Emma er en hård kvinde, som helst vil passe sig selv og sine grise, og hun har ikke brug for en mand – hun kører hellere en tur på sin gamle knallert, hvis vibrationer giver hende en vis tilfredsstillelse. Sådan går dagene deres vante gang på Emmas gård, til en nat hvor bilsælgeren Max (Jürgen Vogel) kører galt i sin bil og lander bevidstløs foran Emmas hus. Hun får ham ud af den forulykkede bil, løfter ham op på ryggen og bærer ham i seng. I bilen finder hun en boks med kontanter, som hun gemmer, hvorefter hun sætter ild til bilen. Pengene har Max stjålet fra sin ven og kollega Hans, med en plan om at rejse til Mexico og nyde sine sidste dage. Max har nemlig kræft, og har fået en dødsdom af lægerne. Således lader skæbnen på mærkværdig vis de to hovedpersoner Emma og Max mødes, og deres korte liv sammen begynder.
Metroseksuel mand møder moderne kvinde
Da de to forelsker sig, begynder en typisk farce, der har kønnenes kamp som drivkraft. Scene efter scene bliver tærsket igennem med dette tema, gennem en endeløs række af klicheer om mænd og kvinder: Max, den metroseksuelle mand, laver mad og gør rent i huset, mens Emma, den moderne og delvist mandhaftige kvinde, passer dyrene. Ingen af dem synes at forstå hinandens interesser – det modsatte køn er en gåde for dem. De skændes, kaster med mad og smækker med dørene i en evindelighed. Det er langt fra et nyt scenarie og trættende tilmed. Det, der gør det udholdeligt, er det ekstra lag af skæve karakterer fra landsbyen – den usikre politimand med et alt for stort overskæg, der hænger i skørterne på sin storrygende mor, samt en række landsbyboere der alle har travlt med at snage i de usædvanlige forhold på Emmas gård. Dette bibringer komedien nogle få højdepunkter, som uden tvivl kan frembringe en jævn latter.
Emma finder sin lykke
Endelig bløder Emma op, og bliver den følsomme kvinde, som nu engang er det folk helst vil have. Hun begynder at gå i kjole og opføre sig nogenlunde kvindeligt. Det sker i takt med at Max' kræftsygdom bliver mere og mere alvorlig. Langsomt udviskes komedien og tragedien tager over. Plottet om de stjålne penge mister spændingen, også selvom pengenes ejermand Hans kommer til gården for at lede efter sin ven Max. Pengene mister så at sige deres værdi, og i stedet træder temaer som kærlighed og venskab frem og dominerer fortællingen. Emma begynder at passe Max, og her bliver deres kærlighed for alvor sat på prøve. Filmen bliver pludselig mere vedkommende og får nogle helt gribende sekvenser, hvor specielt angsten for døden bliver et emne, der behandles ret godt. Og netop døden danner rammen om et af filmens absolutte højdepunkter, da det uundgåelige sker og de to må skilles for altid. Men alt håb er ikke ude, for Emma nåede at finde sin lykke, og selvom den var kortvarig, tager hun den med sig videre. Dette sidste statement er meget sigende for hele filmens genre, der ukritisk blander elementer fra både komedien og tragedien – nemlig at livet ikke er sort og hvidt, og derfor er filmen ikke nødvendigvis tragedie eller komedie – men en blanding af disse. Filmisk set måske til tider en noget klodset blanding, men filmen formår at levere sit budskab.
Særpræget findes
Trods den umiddelbart absurde historie, er ”Emmas lykke” langt fra en nyskabende film. Temaerne er sjove og vedkommende, men fortællingens udvikling er gennemskuelig og ligefrem banal. Visuelt vinder filmen heller ikke. Kun enkelte sekvenser skiller sig ud, og giver filmen det særpræg, som den dog trods alt har. En del af det særpræg findes også i filmens soundtrack, som er spækket med gode numre, der tilfører filmen en særlig nærmest melankolsk stemning. Skuespillet er desuden også vellykket, men igen er det ikke noget ligefrem at falde i svime over.
Er man til livsbekræftende underholdning og charmerende landsbytosser, så er ”Emmas lykke” et eminent bud.
