Skriv en kommentar
En sælsom historie, som skulle være inspireret på virkelige hændelser, fra første verdenskrig, der for alvor brød ud i sommeren 1914, er de krigstruede slet ikke forberedt, og da julen nærmer sig i et krigsfelt, hvor tyske, franske og skotske lægger tæt på hinanden i et snedækket område af Nordfrankrig, og har nærmest sat hinanden i skak, imedens de alleriede og tyske kampflyvere beskyder fjenden fra luftrummet. En præst Palmer (Gary Lewis), finder vej til frontzonen, for at styrke sin landsmænds moral. Hos tyskerne har en Nikolaus Sprink (Benno Fürmann) indfundet sig, inden krigen, tenor på det store operahuse. Hans kæreste Anna Sørensen (Diane Kruger), dansk sopran, og prøver at trække Nikolaus væk fra krigen, møder derfor op ved skyttegraven. Juledag ankommer og henad aftenstid begynder skotterne at synge, det forstummer i de andre ”grave”. Små juletræer dukker op hos tyskerne. Derefter starter Nikolaus med en julearie. Freden er for en stund brudt ud, og så sker det besynderlige han træder op og ud af skyttegraven i den gråzone, hvor kuglerne og døde/døende mennesker holder til. Nu træder de andre løjnanter til, den skotske, den tyske Horstmayer (Daniel Brühl), og den franske Audebert (Guillaume Canet), og rødvin drikkes af bærer. Der er våbenhvile, og en forglemmelig juleaften for alle parter slippes løs, der bliver sunget vist billeder, tyskerer skottere og franske imellem. Men krigen brager derude, og hvis dette opdages af de overordnede, er de alle ilde stedt.
Filmen er Frankrigs kandidat til oscar-nominering for bedste udenlandske film. Den har også en fantastisk historie, et meget interessant udklip af de rædsler der bragte europa ud i den store depression. Flotte optagelser, god menneskelig skildring, men tiltider kammer filmen over i det lettere patetiske, og lugten af filmkulisse spreder sig flere gange undervejs. Men et stærkt opbud af gode europæiske skuespillere, blandt andet den allestedsnærværende Gary Lewis, og den unge lynkomet Daniel Brühl som også medvirkede i Goodbye Lenin og senest aktuelt med The Edukators.
Den er meget bevægende, men har ikke det historiske perspektiv fuldstændigt klarlagt, da den bygger på inspiration. Men endnu et perspektiv på den krig, der blev glemt efter storebroren kom til (anden verdenskrig), og hvor tolerancen hvor stor, og soldaterskolingen kort og human. En varm anbefaling for denne film der viser det gode menneskelige aspekt midt i krigens rædsler.
