I En du Elsker møder vi Thomas Jacob (Mikael Persbrandt), som er en meget berømt rocksanger. Han bor i Los Angeles, men vender tilbage til Danmark efter mange år, for at mødes med hans musikproducer Molly (Trine Dyrholm) og sammen skal de indspille en ny plade.
Thomas bliver kontaktet af sin datter Julie (Birgitte Hjort Sørensen), som han ikke har snakket med i mange år og med sig har hun sin 11-årige søn Noa (Sofus Rønnov). Mod sin vilje, bliver Thomas nødt til at passe på Noa og de to begynder at finde hinanden igennem musikken.
Thomas har to kvindelige hjælpere; hans agent Kate (Eve Best), som han kalder for sin ”lesbiske engel” og musikproduceren Molly Moe. De to fungere mere eller mindre som hans slaver, der bare skal finde sig i hans humørsvingninger.
Som mange andre rockstjerner har Thomas også haft problemer med stoffer og alkohol og de problemer er blevet videreført til hans datter. Thomas er en egoistisk mand og han binder sig ikke til folk. Persbrandts (Hævnen, 2010) præstation er en smule underspillet, men tildeles meget intens. Hans kemi med Sofus Rønnov, som spiller Noa, er filmens styrke. Hvor filmens svaghed er den forudsigelige og derfor lidt kedelig handling.
En du Elsker får 100 minutter til at føles som meget lang tid. Historien er meget forudsigelig og lige til. Der er ingen overraskelser og man kan meget hurtig forudse, hvordan det kommer til at ende. Instruktør Pernille Fischer Christensen formår desværre ikke at rammen én lige i hjertet, selvom det på papiret er en meget følsom historie.