Skriv en kommentar
Mænd i kvindetøj
I filmhistorien har vi mange gange mødt mænd i kvindetøj – for at skjule sig: Billy Wilder Ingen er fuldkommen fra 1959 er nok en af de mest populære, hvor Tony Curtis og Jack Lemmon optræder som jazzmusiker i toget for at være sammen med Marilyn Monroe. I 1982 møder vi Dustin Hoffmann i Tootsie - klæder sig i kvindetøj for at få en rolle i en film. I 1991 ser vi Robin Williams forklæde sig i Mrs. Doubtfire for at få lov til at være sammen med sine børn. Men i alle film – er der tale om en forklædning.
I Malou Reymanns debatskabende film En helt almindelig familie er der ikke tale om at gemme sig. Malou Reymann har allerede i kortfilmen Dem man elsker fra 2013 skabt en film, hvor en far skifter identitet og springer ud som homoseksuel. Det interessante ved Reymanns film er, at det bygger primært på egne erfaringer, da hendes egen far også skiftede køn fra mand til kvinde - da hun var 11 år, og det er lykkedes ikke at gøre filmen grinagtig.
Ægtemanden Thomas har i flere år ønsket at leve som kvinde, og nu hedde Agnete. Det er hele filmens tema med at få forklaret de to børn, og hvordan klarer en 11-årige datter sig, når far står i dametøj og de drillerier, det medfører?? Som bliver mere og mere almindeligt, hvor der tidligere var 10 kønsskifteoperationer om året, er ansøgningerne nu på 200. Både som Thomas og Agnete får vi blændende skuespil af Mikkel Boe Følsgaard – og det smukke med denne film er, at filminstruktøren har valgt at sætte små ”hjemmevideoer” ind – så vi følger børnene i en 3-6 års alder med faderen Thomas og moderen Helle (Neel Rønholt) – som gør filmen mere dokumentarisk – og vi kan se, hvordan Thomas er i faderrollen. Og filmen har også sine morsomme sider, da de blandt anden er på bowlingbanen, og skal have skiftesko – hvor Emma og Caroline bruger 37, 38 – bruger Agnete nr. 44 – hvilket får skoudlåneren til at smile med et glimt i øjet.
Agnete får job i udlandet
Der er ingen tvivl, at når Agnete vælger at tage imod et job i London, er det også for at gemme sig – da børnene ikke så tit skal konfronteres med deres far i dametøj. Men en af de mest rørende scener i filmen er til fejringen af Carolines konfirmation, hvor Emma rejser sig og synger en smuk sang, mens Agnete spiller klaver til. En af de sange, der bliver brugt i filmen, er den smukke Kære Linedanser, som er velvalgt, den er en hyldest til fællesskabet, og da den er skrevet over en Storm P tegning – hvor han går på line og kan falde til begge sider. Jeg kunne godt tænke mig, at filmen også havde handlet lidt mere om Agnete på sin arbejdsplads for at se, hvordan kolleger reagerede på hendes skifte. Og jeg synes det er lidt klichéagtigt, når Emma skal drikkes fuld i vodka af kammeraterne og hun skal til udpumpning.
Men jeg synes filmens problematik, fortjener stor udbredelse.
