Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
For Gud ved hvilken gang, skal en knægt sættes seler og stribet tøj. Eller stop engang, det har han jo slet ikke på mere? Jamen, hvorfor dog ikke? Garfield er vel også orange og Turtles grønne, eller hva'? Et eller andet er i hvert fald gået på hæld i forhold til den første Jern-Henrik-film (i nyere tid). Dengang Mason Gamble stjal scenen, og som skabte en mindre karriere for ham senere. Dengang overfor hedengangne Walter Matthau, hvor “makkerskabet” fungerede perfekt. Men okay, En Jern-Henrik Jul er også en direkte ud på dvd-produktion, og naturligvis lige op til jul. For at holde troværdigheden intakt, så skal man jo blive ved med at kunne fostre 6-årige knægte og aldrende sure mænd til at udfylde hullerne. De opgaver et tilfaldet Maxwell Perry Cotton, som roden der kan få Mr. Wilson, spillet af Robert Wagner, til at hyle som Emil Fra Lønnebergs far.
Min pointe er at der ikke er meget Jern-Henrik på spil her. Jo, knægten hedder Henrik og naboen hedder Hr. Wilson. Og knægten er fræk. Ja, så må det jo være Jern-Henrik.. Dette kunne nu være hvilken som helst jule-film på en villavej med spredte generationer. Og handlingen er der ikke meget hokus pokus over heller. Den lille rod ødelægger en masse – ofte Wilsons inventar og helbred – selv om der er tale om venlighed kombineret med børns tankeløshed. Mr. Wilson ejer ikke julehumør, så det må Jern-Henrik genopfinde. Ud fra en liste over julens sande ånd, går Henrik i gang. Det kræver dog hjælp fra en engel, som sendes til jorden, delvis forklædt som julemand. Opgaven er ikke let, for Mr. Wilson er og bliver en gnavpot, og Henriks mange forsøg ender ofte med en ulidelig regning. Som sidehandling, terroriseres Jern-Henrik af en knægt fra sin klasse. Det ender i det ultimative showdown i et cykelløb julemorgen.
Filmen er naturligvis rettet til de yngste, ja faktisk også yngre end den aldersgruppe som så med første gang Jern-Hernik blev filmatiseret. Scener og dialog er konstruerede på værste vis, men mon ikke de små er ligeglade og blot venter på at Jern-Henrik skal bage kage, slippe en kalkun løs, sørge for belysning på huset, ordne juletræ eller gå løs på Mr. Wilsons frimærkesamling. Stakkels Maxwell Perry Cotton. Han er da en sød og charmerende knægt, men har ikke Mason Gambles overskud og flair for kameraet. Hans tale lyder som en gentagelse af voksenfremførte replikker, og hans fokus på omstændighederne virker også lidt slap. Faktisk virker han også meget ung i forhold til de andre der har spillet rollen, og han har til tider mere travlt med at klø sig i øjnene end at spille skuespil.
Wilson-parret spilles af Robert Wagner (Austin Powers) og Louise Fletcher (Gøgereden). De gør hvad de kan, men filmen oser hverken af stemning eller engagement. Men tilbage til det som det handler om. Vil ungerne synes den er sjov? Ja, det vil de nok. Men at de bliver præsenteret for en b-vare og et sikkert uforståeligt twist med englen som tager Mr. Wilson med til fortiden og fremtiden for at se hvordan julens ånd er ødelagt, er et faktum. Det er i hvert fald ikke her at ungerne bliver intellektuelt udfordret eller hygget om i den netop overståede juletid. Men lur mig om man ikke om føje tid alligevel får denne film at se på tv, som en slags “mens ungerne venter på gaverne”-stunt. Holdbar som fast tilbagevendende tradition, er den dog ikke. Den har sine momenter, men er dybest set dumpet i test!
Til gengæld er der ikke sparet på ekstra materialet, som faktisk er delt over to menu'er. Pudsigt for en film som er produceret direkte til dvd. Men så er der ekstra underholdning for de mindste op til jul, så smart nok...
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros..
