Skriv en kommentar
Jøsses, hvor er dette en modig film. Iraks bidrag til den seneste Oscar-uddeling, som dog ikke blev nomineret, men utvivlsomt er et vildt værk. Når Irak nu selv tør skildre så mørk en periode i landets “liv”, så må man i første omgang tage hatten af. Vi skal tilbage til 1990, hvor Irak befinder sig under Saddam Husseins diktatur, hvilket medførte FN-sanktioner, der kastede landet ud i stor mangel på både mad og medicin. Hver enkelt civil iraker havde således ikke meget at rutte med, og kæmpede en daglig kamp for at holde sig oven vande. Alligevel insisterede Hussein på, at alle indbyggere skulle fejre landets leders fødselsdag. For en lille pige blev det en noget særlig begivenhed.
Indstil ørerne til arabisk og se med, hvordan det går 9-årige Lamia under Golfkrigen. Hun udvælges til at være den, der skal bage en fødselsdagskage til sin skoleklasse, når de skal hylde det frygtede overhoved. Og jøsses, hvor fylder han meget. Godt ti minutter inde i filmen får vi første indikation, hvor vi ser Lamia i skolen. Saddam Husseins bedrifter males på ydervæggene på skolen, hans portræt hænger i ethvert klasselokale og morgenandagten går med lovprisninger af præsidenten. Ja, bare et simpelt godmorgen besvares af en hyldest til selvsamme. En fuldbyrdet indoktrinering af værste skuffe. Lamia får godt nok at vide at sin pro-Husseinske lærer, at hun bør være stolt, men tjek lige det ansigtsudtryk, hun sidder tilbage med. Lad ubehaget begynde…
Vi finder også ud af, at Lamia er forældreløs og bor hos sin aldrende bedstemor, der er diabetessvækket. Selvom midlerne er små, så kan alternativet for at møde op uden kage være meget grumme. Skolens lærer har før meldt elever plus familie for uordentlighed, og det havde fatale konsekvenser. Derfor tør Lamia ikke andet end at skaffe de nødvendige ingredienser til kagen. Hjælp får hun af nabo og klassekammerat Saeed og undervejs i jagten på de fornødne varer oplever Lamia og Saeed ganske mange udfordringer i en dagligdag, der er præget af et grumt styre. Heldigvis er Lamia en handlekraftig pige.
Tyveri, byttehandler, grov udnyttelse, anholdelse, dødsfald, konflikter og meget andet er blot nogle af de “ingredienser”, som jagten på fødevarer indebærer for Lamia. Kagen og fødselsdagen er rammen, mens alt det, der sker undervejs, er det grufulde billede på et folk og en nation i knæ. Det er næsten ikke til at forstå, at det øjensynligt har været sådan for blot 30-40 år siden i Irak. Hun er ikke til at stå for Baneen Ahmad Nayyef, der spiller Lamia. Godt båret af en børneskuespiller i en film, som altså ikke er spas og løjer og nok ikke bør ses af hendes jævnaldrende. Tør du?
