Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Enemies Closer

21. april 2014 af Ronnie Bisgaard Mortensen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Enemies Closer billede

Fjollet, men hårdslående JCVD-action

I løbet af 80’erne og 90’erne var Jean-Claude Van Damme et rigtig stort action-ikon, næsten på størrelse med Stallone og Schwarzenegger. Van Damme, med tilnavnet The Muscles from Brussels, spillede ofte protagonisten i de mange slagkraftige B-film, men på sine gamle dage er Van Damme begyndt at spille ondsindede skurke frem for de hårdtslående helte. Det så man bl.a. i testosteronbraget The Expendables 2, og man ser det nu endnu en gang i B-filmen Enemies Closer.

Da et fly med heroin styrter ned på en ø for friluftsaktiviteter på grænsen mellem USA og Canada opstår der problemer for den tidligere Navy SEAL Henry, som nu arbejder som parkbetjent på øen. For udover at han bliver konfronteret med sin fortid, så er en flok smuglere med den halvunderlige, men brutale Xander i front, ude efter det nedstyrtede fly, og pludselig udvikler en fredelig dag på en normalt kedelig ø sig til en kamp om liv og død.

Enemies Closer forsøger at sælge sig selv med Jean-Claude Van Damme som frontperson. Det er både hans navn og hans ansigt der pryder forsiden af DVD’en og det er altså på trods af han ikke har hovedrollen, men er antagonisten. Selvom Van Damme er en ældre herre, så formår han alligevel at slå en proper næve og filmens underholdningsværdi opstår helt klart i de velkoreograferede slåskampe, som der er overraskende mange af ift. filmens relative korte spilletid på 80 minutter. Den korte spilletid gør dog ikke noget, for filmen er båret af de gode slåskampe og en forholdsvis enkel men intens handling.

Om det så er tilfældet eller planlagt skal ikke være til at sige, men filmen formår også på mange punkter at være ret komisk og til tider direkte fjollet. Fx er Van Dammes karakter Xander en meget underlig type. Hans hår stritter rundt i alle retninger og er grimt affarvet. Samtidig er hans karakter veganer og han værner derfor utrolig meget om naturen, og går bl.a. på bærjagt i skoven og insisterer på at ride på heste frem for at køre i bil for ikke at skade naturen. Det er ret underligt, og virker som om, at man har forsøgt at lave en karakter med bare lidt kød på, men i stedet bliver det bare fjollet. Sådan er det også med resten af karaktererne som forbliver nogle klichéfyldte og karakterløse personer.

På trods af diverse fjollerier og halvunderlige karakterer, så er Enemies Closer sådan en film som alligevel formår at underholde med gode kampscener og en kort, men intens handling. Det er sådan en B-film, man smider på skærmen søndag eftermiddag, og hvor man sagtens kan have brændt nogle hjerneceller af natten forinden og stadig ikke gå glip af noget. Det er Van Damme og det er solid underholdning.

På DVD’en findes der kun et slideshow fra filmen som ekstramateriale.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Another World Entertainment.

Titel: Enemies Closer
Original Titel: Enemies Closer
Premieredato: 10. april 2014
Instruktør: Peter Hyams
Skuespillere: Tom Everett Scott, Jean-Claude Van Damme, Orlando Jones, Linzey Cocker
Spilletid: 85 min.
Selskab: After Dark Films, Another World Entertainment, 2013
Genre: Action






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...