Skriv en kommentar
Idémager, producent, forfatter, konceptuerende instruktør og så da også lige hovedrolleindehaver. Mon ikke “Englemageren” betyder en del for Julie R. Ølgaard? Det er mit bud, og nu kan du ved selvsyn se, om den skulle være noget for dig, da den netop er frigivet til streaming.
Kriminalbetjenten Laura (Julie Ølgaard) har været sygemeldt efter en psykose, men en bestialsk sag med et ungt kvindelig opstillet i positur foran et værested vækker Lauras interesse. Det er på tide at vende tilbage på jobbet. På kvindeliget er der placeret et SD-hukommelseskort, som Laura bliver sat til at knække koden på. Det er imidlertid ikke så svært. Kodeord: Englemager. Et gammelt synonym for barnemorder. Hukommelseskortet indeholder drabet på den unge kvinde. Et rituelt og bestialsk drab, hvilket ryster efterforskerne heriblandt Laura. Sagens karakter og indhold får Lauras makker Jesper (Roland Møller) til at betvivle, om Laura reelt er klar til at vende tilbage på job. Sagen, de står foran, er ikke for sarte sjæle. Ingen fingeraftryk, ingen DNA, men altid et SD-kort på ofrene. Alle kvinder med det til fælles, at de har fået foretaget en abort. Morderen går med andre ord på rov blandt de kvinder, som er englemagere - i morderens øjne.
Der er gennem de seneste år dukket flere danske thrillers op med større mod på mørke og dyster stemning. Film, der tør være brutale, selvom det også kan sortere publikum fra. Scenariet er lidt det samme her, men forskellen er vel sagtens, at Lauras traumer og privatliv spiller en lige så stor rolle i filmen, som selve morderens gerninger som opklaringsarbejdet. Roland Møller er som altid en fornøjelse på skærmen. Hvad end for en rolle han spiller, så er han troværdig som bare pokker. Der er desuden pyntet godt op med karismatiske skuespillere til birollerne. Kristian Halken, Jesper Ole Feit Andersen, Andrea Vagn Jensen og Anders Grau er blot nogle af de “forbipasserende”, som er med til at give en helhed til tingene.
“Englemageren” er i sidste ende ikke en thriller, som får det til at løbe koldt ned af ryggen. Den leger med nogle andre elementer, og afprøver at skifte spor. Denne signatur kan desuden også godt føle, at opklaringsarbejdet er lidt omstændeligt og tilfældigt. Tilmed går tingene lidt hurtigt til sidst, hvor afsløringerne falder prompte og uden overraskelser. Og så alligevel fristes man til at sige: “It Ain’t Over, Till It’s Over”. Når boet skal gøres op, så lander “Englemageren” på 4 solide stjerner.
