Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Ringenes Herre: ...
Ringenes Herre: Krigen Om Rohan billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Enigma -En gammeldags krigshistorie

2. november 2001 af Morten Eriksen

3 stjerner Skriv en kommentar

Enigma -En gammeldags krigshistorie billede

Kryptografen Tom Jericho bliver sat på hårdt arbejde, da han skal bryde tyskernes nye kodesystem og samtidig finde ud af hvad der er årsag til hans elskedes Claire’s forsvinden...

Under 2. verdenskrig lavede englænderne stedet Bletchley Park uden for London. Her samlede man forskellige folk med hver deres speciale. Deres opgave var at tyde kodesproget ”Enigma” som tyskerne anvendte i deres interne radiokommunikation.

Kryptografen Tom Jericho (Dougray Scott) bliver på trods af et sygeorlov beordret tilbage til Bletchley Park. Tyskerne har ændret deres kodesystem og tiden er knap, da en allieret konvoj er på vej over Atlanten med en masse passagerer og forsyninger. Tom er noget ustabil og er tydeligt mærket af fortiden. Vi finder ud af, at han tidligere har haft en affære med en kollega Claire (Saffron Burrows) som han blev håbløst fortabt i, men hun ville pludselig ikke have mere med ham at gøre, og siden da har han ikke været sig selv. Via Hester Wallace (Kate Winslet) der er kontoransat i en anden afdeling og bor sammen med Claire, finder Tom ud af at Claire er forsvundet i mellemtiden. I hendes bopæl finder han kodede beskeder som hun har stjålet fra sit arbejde og Tom og Hester forsøger nu at finde ud af, hvad Claire har været involveret i. Lige i hælene har de den irriterende og snagene Wigram (Jeremy Northam) fra efterretningstjenesten, der hurtigt finder ud af, at de to gemmer på noget de ikke vil ud med. En af Tom’s kryptograf kolleger Puck spilles af danske Nikolaj Coster-Waldau.

Filmen er instrueret af den 60-årige englænder Michael Apted der har lavet film i forskellige genrer bl.a. ”Extreme Measures” med Hugh Grant og Gene Hackman og for nyligt Bond-filmen ”The World Is Not Enough”.

Historien er velfortalt og filmen virker realistisk. Omgivelserne er gennemførte og stemningsmættede. Kate Winslet’s spil er meget overbevisende, og man kan fornemme at hun giver sig selv 100% som den pæne kontorpige med ben i næsen. Dougray Scott spiller en mut og meget følsom person i dyb krise og det gør han så det næsten er skræmmende. Flere steder i filmen ligner han én der lige har grædt, og hans person fremstår ikke som en stærk hovedperson, men som en mand der lider og er livstræt. Nikolaj Coster-Waldau klarer det godt og passer rimeligt godt i teamet med de andre i Bletchley Park. Der bliver dog ikke fokuseret så meget på hans person. Det er et solidt manuskript der ligger til grund for filmen, og der bliver også snakket en hel del. Der er enkelte spændingsmomenter hist og her, men det er vigtigt at pointere at det er en film uden visuelle effekter og underlægningsmusikken er heller ikke fremtrædende på nogen måde. De to centrale hovedpersoner Kate Winslet og Dougray Scott har gjort sig bemærket i to store actionfilm nemlig henholdsvis ”Titanic” og ”Mission: Impossible 2”. De pryder også plakaten for ”Enigma”, men filmens stil appellerer ikke nødvendigvis til det samme publikum. Man kan altså gå galt i byen med ”Enigma”, hvis man forventer en moderne fortalt film. Man får en lektion i historie om 2. verdenskrig tilsat kærlighed og mystik.

Titel: Enigma
Original Titel: Enigma
Premieredato: 11. februar 2001
Instruktør: Michael Apted
Skuespillere: Dougray Scott, Kate Winslet, Jeremy Northam, Saffron Burrows, Nikolaj Coster-Waldau, Tom Hollander, Donald Sumpter, Matthew MacFadyen, Richard Leaf, Robert Pugh, Corin Redgrave
Spilletid: 116 min.
Selskab: Senator Film, Jagged Films, Buena Vista International 2001
Genre: Krig
Link: http://www.bvifilm.dk/Enigma/intro.htm
Tom sammen med Puck der spilles af danske Nikolaj Coster-Waldau.
Tom sammen med Puck der spilles af danske Nikolaj Coster-Waldau.
Tom bliver nødsaget til at fortælle om det hemmelige kodesystem til Hester.
Tom bliver nødsaget til at fortælle om det hemmelige kodesystem til Hester.
Kate Winslet lyser lærredet op som Hester Wallace.
Kate Winslet lyser lærredet op som Hester Wallace.


banner
Overskrift Højre Block
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...