Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Ken Loach er en af Englands mest erfarne instruktører. Loach har som varemærke, at han fortæller de almindelige menneskers historie på det store lærred. Med filmen her tager Loach fat på en klassisk konflikt, kærlighed på trods af kulturelle forskelle.
Filmens hovedperson Casim er en almindelig fyr, der er født af pakistanske forældre men har levet hele sit liv i Glasgow, Skotland. Casim drømmer om at åbne en natklub sammen med en ven, men han er forlovet med en pakistansk pie, han endnu ikke har mødt.
Da han forelsker sig i musiklærerinden Roisin, kommer alle de indre konflikter op til overfladen, skal Casim følge sit hjerte og holde fast i Roisin, eller skal han følge traditionen og familien ønske og gifte sig med den pakistanske pige.
Filmen minder således om historier som Romeo og Julie og ikke mindst om Eric Clausens ”Rami og Julie” (1988). Det er en smuk og ofte rørende konflikt, der her er kommet på nye flasker. Nogen stor film er ”Et dristigt kys” og ikke. Filmen forøger at blande en lettere underspillet humor med et socialrealistisk sigte, men desværre lykkes det ikke.
Loach caster for den realistiske effekt ofte ret ukendte skuespillere i sine roller og således også her. I hovedrollen ses Atta Yaqub, der desværre ikke er særligt overbevisende som Casim. Atta er faktisk halvirriterende og ret utroværdig i en rolle, der var tiltænkt en charmerende ung mand. Over for ham er Eva Birthistle bedre som Roisin, men hun har det svært, når man ikke mærker megen gnist mellem de to, der skulle bære kærlighedshistorien.
”Et dristigt kys” skildrer den velkendte problematik i det moderne Glasgow og har på den måde en vis form for relevans. Desværre løfter konflikterne sig ikke meget over det banale, hvilket betyder, at man ikke får noget dybere syn på konflikten mellem det vestlige og det muslimske – udover den startscene, hvor Casims søster, Tahara (Shabana Bakhsh) betoner, at konflikten ofte består i, at vi skærer alle muslimer over en kam, men det formår filmen jo altså ikke at følge op på senere.
Så alt i alt skuffer Ken Loach, der tidligere har lavet stærke og underfundige film om forskellige miljøer, hvilket ”My name is Joe” og ”Sweet Sixteen” er glimrende eksempler på.
Ekstramaterialet er i det store hele ganske godt. Der er en bag kameraet film samt nogle ret interessante interviews, som helt sikkert er værd at kigge nærmere på.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
