Skriv en kommentar
De to franske instruktører Olivier Nakache og Èric Toledano har igennem årerne skrevet og instrueret mange film sammen. Bedst kendt er nok deres store publikumsucces ”De Urørlige” fra 2011. Der er altid klasse- og samfundskritik forbundet med deres film, og ”Et svært år” er ingen undtagelse.
Albert ( Pio Marmaí) og Bruno ( Jonathan Cohen) lider begge af købemani og har kæmpe gæld. Efter et sidste forsøg på at melde sig ind i en støttegruppe for overforbrugere, støder de på en klimaaktivistgruppe, som bruger kraftige metoder for at få deres budskaber hørt. De har dog begge skjulte motiver, og var det ikke for den smukke forstander, Valentine ( Noémie Merlant) var deres involvering også ophørt for længst.
Pio Marmai og Jonathan Cohen stråler begge i rollerne, og har en skæv, humoristisk og kantet kemi. De får også hjælp af stortalentet, Noémie Merlant, der spiller den angstprovokerende klimaaktivist. Der er mange fine og små finurligheder i dette manuskript, men derfor er det også nogle gange svært ved at finde en sammenhæng imellem deres intentioner.
På den ene side, bliver der lagt op til samfundskritik, hvor de svageste i samfundet altid vil stå underbemandet overfor banker, politikere og højtuddannede individer, men samtidig er der også en kamp kørerende om klima og vores gevaldige overforbrug. Derfor kan ingen rigtig vinde i noget af det, de gør, da det ikke er klarlagt, hvem vi skal vise mest empati med.
Klimaaktivisterne bruger meget voldsomme metoder til at få deres budskab igennem, også selvom de ikke udnytter decideret vold, sidder man stadig tilbage med tanken omkring deres ligegyldighed. Det virker mest som om, at Albert og Bruno blot får lov til at vise deres komiske side, og det hele føles lidt som et sketch-show end en vigtig indsats.
”Et svært år” er kompliceret og humoristisk, men falder også til grunde for dens ubeslutsomhed. Hovedrollerne stråler og viser deres store komiske talent, men det burde være et langt vigtigere budskab, som filmen vil fortælle, når man ser med klima-briller. Derfor falder filmen meget fladt, og er alt for lang i forhold til filmens præmis.
