Skriv en kommentar
Kamal (Adam Ali) sætter sig for at flygte fra Irak i håb om at skaffe sig adgang til “Det Mægtige Europa”. Ved den tyrkisk-bulgarske grænse erfarer han dog, at det ikke bliver en let opgave. Adskillige migrantjægere patruljerer som en anden slags lejesoldater, og de tøver ikke med at likvidere alt, hvad der ryger i deres synsfelt. Alene i skoven langs grænsen har Kamal tre dage til at tage chancen med livet som indsats.
Så enkelt kan Haider Rashids “Europa” beskrives, og fra første øjekast med kameraeer vi helt tæt på Kamal. Kameraet afviger dårligt nok Kamal, så man som tilskuer nærmest er identisk med hvert et panisk åndedræt, opspilet blik eller febrilsk spurt. En slags live action “Surviving The Game”, hvis du kan huske den film fra 90’erne.
At det rent faktisk skildrer en virkelighed, som sølle migranter står i på daglig basis, gør absolut ikke filmen mindre nervepirrende eller vedkommende. At vi alt i alt blot står med en times spilletid understreger det faktum, at der ikke er tænkt i den kommercielt tilrettelagte typiske spillefilm. På samme vis gælder det for, at vi ikke har sidehandlinger, kryptisk plot, miljøskifte eller udstrakt persongalleri. “Europa” er en slags Utopia - for mange en umulig drøm, som dog er stærk nok til at lege med den gave, livet er.
Særligt er det værd at rose lydsiden, for Kamal reagerer naturligvis på alt, hvad han hører. Han skal jo selv helst være helt stille, men samtidig er han nødt til at forcere i terrænet, finde noget at spise, finde hvile med mere. Det er ikke en let sag, når dit næste skridt i princippet kan blive dit sidste. Vil det lykkes Kamal at nå det forjættede land? “Europa” er en bidsk størrelse, men også så tilpas atypisk, at man godt kan kalde den et modigt kunstværk. Jeg kvitterer i hvert fald med fire stjerner.
