Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Når hverdagen i et ægteskab bliver kedeligt, er det åbenbart helt i orden at være utro. Ligesom når man som teenager nærmest bliver voldtaget og tvunget til at tage stoffer, er det ligeså helt i orden ikke at fortælle nogen om det. ”Every Day” byder på en masse moraler, der er svære at sluge, men ser man bort fra disse, har vi en ganske forudsigelig og klichefyldt film uden den store substans. Filmen er markedsført som en romantisk komedie, men faktum er, at den nærmest ikke kunne komme længere væk fra denne velkendte genre. Den er mørk og til tider en anelse humoristisk, men der er absolut ingen form for romantik i luften. Det er et vaskeægte drama, men ligheden med den romantiske komedie er da til stede, da den er blottet for substans. Et par lommefilosofier bliver der ganske vist smidt i hovedet på en, men dybde og tyngde skal man lede længe efter i ”Every Day”.
Filmen er på sin vis opdelt som to dybt modstridende kortfilm. På den ene side følger vi en families dagligdag, der er ved at krakelere, da morens far ikke længere kan tage vare på sig selv, og derfor bliver en del af familien. Han er evigt negativ, selvmorderisk og tisser konstant i bukserne, hvilket naturligvis sætter familien på den ultimative prøve. Denne del af filmen har et nogenlunde troværdigt grundlag, og besidder også de få momenter i filmen der faktisk lykkedes. Det nye medlem af familien bliver spillet af Brian Dennehy, og han står for de få sjove øjeblikke filmen har, og faktisk også for et rørende et af slagsen mod slutningen. Familien har også to sønner, hvoraf den ældre er homoseksuel, hvilket er til stor gene for faren. Her kastes vi ud i en mindre coming of age historie, som egentlig aldrig bliver til noget og aldrig rigtigt slutter af. Selvom denne skam er interessant nok, mangler den det samme som filmen generelt set gør – at have noget på hjerte.
I den anden del af filmen følger vi farens karriere. Familiens problemer vejer mere og mere på hans skuldre, og han får problemer med at klare sine deadlines. Han skriver manuskripter til Tv, og det handler for hans chef om, at det skal være så voldsomt og vulgært som overhovedet muligt, og her er han ikke kreativ nok. Denne del er utroværdig i sig selv, men kombineret med den anden, føles det hele mere som et kæmpe rod. Faren, og derved også filmens hovedrolle, spilles nu fint nok af Liev Schreiber, men det redder på ingen måde det spinkle grundlag, filmen er bygget op omkring. Først i de afgørende scener går det dog op for en, hvor uafløst og komplet ligegyldigt det hele er, selvom man da nok sidder med fornemmelsen hele vejen igennem. ”Every Day” er måske ikke noget makværk, da den som sagt besidder en vis portion underholdning, men det hele er et uforløst rod som er plaget af klicheer, og derfor skinner solen kun ganske få gange igennem det massive og grå skydække.
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af: Soulmedia.
