Vi er kendt for at se Michelle Yeoh være modig og sej i diverse kampsports-film. Det har hun opbygget en god og vel 30-årig karriere med fantastiske samarbejder med b.la. Jackie Chan, Jet Li og den anerkendte instruktør, Ang Lee. Nu får hun dog mulighed for at vise sit sande skuespiltalent, imens hun naturligvis også giver den gas med kampsport.
Det er ikke nemt, at tilhører en gruppe af kinesisk-amerikanske immigranter, og samtidig hele tiden havde problemer med økonomien, familien og ægteskabet. Evelyn (Michelle Yeoh) kommer på en prøvelse, da hendes datter virker ligeglad med alt og hendes mand beder om en skilsmisse samtidig med at hendes gamle kinesiske far er på besøg. Pludselig viser ægtemanden, Waymond (Ke Huy Quan) sig til at være en agent sendt fra en anden verden, der skal redde Evelyn fra et attentat, så hun selv kan redde alle de andre parallelle universer. Parallelle universer, der viser mange forskellige sider af Evelyn.
Michelle Yeoh får i filmen for alvor lod til at vise sit skuespiltalent. Ikke blot som Evelyn, men også alle de andre versioner i de parallelle universer, der tydeligt viser, hvordan blot én livshandling kan medføre et helt andet og måske bedre liv. Michelle Yeoh får endelig lov til at vise mere end hendes berømte action-heltinde, hvor alle følelserne får frit løb. Det er en dejlig fornøjelse at være vidne til, og hun gør det fremragende. Dog er filmens helt store stjerne, Ke Huy Quan, der portrætterer den søde og kærlige ægtemand, der samtidig også viser, hvordan en bæltetaske kan være et farligt våben. Ke Huy Quan har ikke har en skuespilrolle i lang tid, selvom han bl.a. er kendt fra ”Indiana Jones” og ”Goonies”. Det er skønt at have ham tilbage på sådan et højt niveau, hvor der rent faktisk også bliver skrevet roller til minoriteter.
Det er sjældent, der er skabt en film med så mange mash-up genre. Det er det mest absurde, vanvittige og sindssyge tiltag i flere år. Instruktørerne Daniel Scheinert og Dan Kwan, som også står bag manuskriptet må have haft i hovedet at skabe det mest sindssyge univers.
Derfor er der også mange tekniske detaljer, i form af kampsport, GCI, animation og et imponerende stykke kameraarbejde, der tager visninger af hele parallelle universet i få sekunder. Selvom alt dette er imponerende, så er filmens kerne dets budskab, som viser sig at være meget simpelt og enkelt.
Midt under alt det skører og vanvittige, ligger nemlig de store eksistentialistiske spørgsmål, hvor fortrydelse og meningen med livet fylder meget. Evelyn ser sig selv i mange forskellige versioner, og gentænker sine valg i livet. Derudover kommer hendes datter, spillet af Stephanie Hsu - datteren, der ikke gider familielivet længere, og alt bare er ligegyldigt. Det er muligvis filmens mest rørende scener, hvor både mor og datter får et indblik af hinandens glæde og sorg. Selvom filmen i sig selv er syret, så er de menneskelige følelser meget autentiske og genkendelige i vores eget liv.
”Everything, Everywhere All at Once” er årets hidtil mest absurde, vilde og vanvittige filmoplevelse. Michelle Yeoh er fantastisk og viser endeligt sit kæmpetalent, og får god hjælp fra Ke Huy Quan, som endelig er tilbage på det store lærred. Daniel Scheinert og Dan Kwan har skabt en blanding af alt det sindssyge, men det vanvittige er kun få at få øjnene op for os sig og vores nære. ”Everything, Everywhere All at Once” skal klart opleves på det store lærred – det fortjener den virkelig!