Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
For mange er science fiction-film forbundet med fjerne verdener, drabelige kampe i rummet, fantasifulde væsener og alskens andet godt i samme kategorier. Den reelle science fiction-vinkel handler imidlertid om idéer, om begreber og tankebaner, der tager afsæt i den verden og virkelighed vi befinder os i i dag. Alex Garland hører med sin overbevisende instrukturdebut ”Ex Machina” til i den sidste kategori.
Caleb henslæber en anonym og nok også gennemgående kedelig tilværelse som programmør. En dag dukker der en besked op på hans computer om, at han har vundet en førstepræmie. Det er uklart for ham, hvad det er for en konkurrence eller lotteri, der ligger til grund, så hans første reaktion er, at det må være spam eller blot et falsum. Reaktionerne blandt kollegerne omkring ham tyder imidlertid på, at den er go’ nok. Der ER tale om en præmie. Endda så ekstraordinær, at den indebærer en rejse langt væk fra bymylder og ud i øde skov- og fjeldlandskaber.
Her møder topfiguren fra arbejdspladsen, Nathan, der for Caleb i stort omfang har status som guru. Direktøren, en excentrisk og mildt sagt ikke særligt gennemskuelig videnskabsmand, har sat sig for at udvikle en kvindelig robot. Og det er hensigten, at Caleb skal bidrage med at aflæse og teste robotten Avas selvbevidsthed og følelsesregister. Caleb er naturligt skeptisk over for opgaven – ikke mindst fordi mødet med guruen virker alt andet end glamourøst og … præmieagtigt.
Caleb gennemfører de samtaler han bliver sat til at have med Ava. Det står hurtigt klart for ham, at Ava repræsenterer andet og mere end blot en maskine, der kan sørge for at udføre huslige opgaver som støvsugning og kaffebrygning. Næh, Ava er en skabning, som lader til at kunne tænke og reagere følelsesmæssigt på mødet med Caleb. Grænsen mellem menneske og maskine bliver stadigt mere udvisket og med tiden udvikler Caleb sin egen medfølelse og sympati for Ava – i forhold til den trang til at bryde og flygte, som ligger mellem linjerne i deres samtaler.
Problemet er bare, at Caleb ikke bare kan pakke sit tøj og drage afsted. Nok er han ved ankomsten blevet udstyret med et adgangskort, der giver ham mulighed for at bevæge sig relativt frit. Blot bemærker han hurtigt, at der ikke er vinduer i flere af de områder han bevæger sig i – og at han ikke bare kan give lyd fra sig over for omverdenen. Den truende fornemmelse af, at han selv er blevet en del af Nathans videnskabelige eksperimenter og hans egen trang til at vende sig mod Nathan og bryde ud, tager stadigt mere form.
Der hviler en intens følelsesmæssig kulde over billeder og dialog, der drevent bygger op mod et dramatisk klimaks. Nathans fjerntliggende domicil er gengivet som store, ofte tomme rum, hvor det nærmeste man kommer hygge er de bajere Nathan og Caleb ’nyder’ sammen, mens Nathan forhører sig om Calebs udbytte af samtalerne med Ava. ”Ex Machina” er science fiction, der ligger knugende tæt på, hvad videnskaben allerede i dag tumler i forhold til kunstig intelligens og sammensmeltning af menneske og maskine.
Alex Garland har drevet disse problemstillinger ud på et isnende køligt følelsesmæssigt overdrev – med dertil hørende konsekvenser. En absolut se- og tænkeværdig oplevelse.
Ekstramaterialet er til gengæld gennemgående ordinært, bortset fra afsnittene om designet af robotten Ava og om Turing test. Det sidste er en metode til vurdering af, om en maskine udviser intelligens på menneskeligt niveau.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
