I bogen fortælles det: Osvalds arbejdsliv startede med en budplads i faderens blomsterforretning, senere kom han i bagerlære, men endte som skuespiller og visesanger.
I 1918 blev han gift, men ægteskabet holdt ikke på grund af Osvalds store forbrug af kvinder.
I 1980 blev han gift med Søster, og de fik Frits. En meget svær fødsel, som prægede Søster hele livet.
Da Frits var 5 år, flyttede familien i hus i Skovshoved. Huset fik tilnavnet ”Villa Frits”.
Det var absolut ikke et lykkeligt ægteskab.
Osvald var meget svær at stille tilfreds. Han blev fuldstændig rasende, hvis kartoflerne var skåret forkert over. Han kaldte sin kone for de værste ting og slog hende meget ofte. Tit kom han ikke hjem i flere dage, og hun vidste, at han tilbragte tiden sammen med elskerinder og elskere. Det gik tidligt i deres ægteskab op for hende, at han var biseksuel.
Hun ville heller aldrig med ham på turneer, da hun vidste, at han altid skældte ud over hotelværelse og mad. Men den lille Frits var faderens øjesten. Frits var ofte vred på sin far og også bange for ham, da han tidlig blev klar over faderens ondskab overfor moderen. Engang havde Trits nær kvalt sin far i et forsøg på at få ham til at holde inde med at slå moderen. Alt dette gjorde, at Frits i en alder af kun 6 år blev indlagt med mavesår.
Når det blev for meget for Søster rejste hun sin vej på kurophold, oftest i Norge. Når Søster var borte havde Osvald det ikke godt. Han fortrød sin opførsel og bad hende komme hjem igen.
Under krigen var Søster aktiv i modstandsbevægelsen. Her mødte hun en norsk læge, som senere bad hende gifte sig med ham, men hun ville ikke svigte Osvald til trods for hans behandling af hende.
Osvald var med i flere film, mest kendt er nok ”Harry og Kammertjeneren”. På teatret var det som Jeppe i ”Jeppe på Bjerget” han høstede stort bifald og som skraldemanden Doolittle i ”My fair Lady”. Hans revyviser gjorde ham også berømt, bl.a. ”Ølhunden glammer”, ”Dit hjerte er i fare, Andresen” og mange andre. I 1953 blev Osvald ”Ridder af Dannebrog” og i 1963 ”Ridder af 1.grad”.
Osvald Helmuths drikkeri fører efterhånden til, at han får gulsot og senere mavekræft. Han dør i 1966, men har inden medvirket i TV-udsendelsen ”Far og søn”. Om Frits fortælles det, at han allerede som 6-årig havde sin filmdebut og som 14-årig sin første teaterrolle. Frits har hele sit liv været bange for, at han havde arvet sin fars ondskab og temperament. Han bliver gift med Agneta Segerskog og får sønnen Mikael, senere bliver han gift med Jeanne Darville og får Pusle, ingen af ægteskaberne varede ret længe. Hans ægteskab med Kirsten varede i 25 år, og i dette ægteskab fik han 3 børn.
Frits er kendt for at have medvirket i film, mest kendt er ”Dansen med Regitze” som han får en Robert og en Bodil for og ”Det forsømte forår”. Han begynder også at synge viser og medvirker i en forestilling ”Rundt om Osvald”, hvor han udelukkende synger Osvalds viser. Han skriver sine erindringer ”Med mellemrum” og havde planlagt at lave en film om sin mor, man han nåede det ikke. Han dør i 2004 med alle sine børn omkring sig.
Det er en fantastisk interessant bog, hvor man får ting at vide, som man ikke anede. Hvem troede at den folkekære Osvald Helmuth i virkeligheden var ondskaben selv. Bogen er letlæselig på et jævnt sprog blandet med dagbogsnotater og billeder fra forskellige forestillinger og familiebilleder. Den giver et billede af at berømmelse ikke altid er lig med lykke. Den er absolut værd at læse – et stort skulderklap til forfatteren, som ikke uden grund har givet den undertitlen ”Dramaet bag scenen”.