Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Fame sæson 1

24. september 2007 af Jan Mouritzen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Fame sæson 1 billede

Med udgivelsen af Fame på DVD er der dømt 80er-nostalgi for alle pengene. Glæd dig til et forrygende gensyn med Coco, Leroy, Bruno, Danny, Doris og alle de andre evnerige elever på danseskolen i NY.

”I har store drømme. I vil være berømte. Men berømmelsen har en pris...og I kan begynde med at betale af på den her. Med sved.”
- Lydia Grant (Debbie Allen)

I 1980 skabte instruktøren Alan Parker og manuskriptforfatteren Christopher Gore Fame, et moderne musical-drama om en flok unge håbefulde kunstnertalenter, der studerer ved New Yorks Skole for Udøvende Kunstarter og som alle slider for at opnå det helt store gennembrud. Filmen gik lige i hjertet på biografgængere verden over og den uforglemmelige titelsang af Michael Gore og Dean Pitchford vandt en Oscar.

I kølvandet på biografsuccesen fulgte en lige så populær TV-serie af samme navn.
Fame-serien, der blev produceret af MGM Television og første gang udsendt på TV selskabet NBC, kørte i seks sæsoner fra 1982 til 1987 og vandt flere Emmy og Golden Globe-priser. I dag er Fame blevet indbegrebet af 80er-nostalgi for en hel generation, og det er derfor dejligt, at seriens første 16 episoder omsider ser dagens lys på DVD. Oveni er det en sand fornøjelse at kunne konstatere, at Fame stadig styrer for vildt!

Persongalleriet er stort set identisk fra film til serie, men visse af skuespillerne er blevet skiftet ud med andre. I de første episoder introduceres vi til den kreative skoles engagerede underviserteam, der gennemgående repræsenteres af den perfektionistiske danseinstruktør Lydia (Debbie Allen), den tysk-jødiske musiklærer Shorofsky (Albert Hague) og engelsklæreren Sherwood (Carol Mayo Jenkins). Vi møder også en række af seriens faste unge studerende, bl.a. den dedikerede komponist Bruno Martelli (Lee Curreri), danseren Coco Hernandez (Erica Gimpel), den vordende stand up-komiker Danny Amatullo (Carlo Imperato), skuespilleraspiranten Doris Schwartz (Valerie Landsburg) og den temperamentsfulde danser Leroy Johnson (Gene Anthony Ray). Ny elev på skolen er cellovirtuosen Julie Miller (Lori Singer), som i seriens første afsnit, Metamorphosis netop er flyttet til New York og nu har mere end svært ved at falde til i storbyens feberhede atmosfære.

Et af Fame-seriens markante kendetegn er at skolen og dens elever repræsenterer et mikrokosmos af New York og af hele det amerikanske samfund. Således følger vi en mangfoldighed af etniske nationaliteter og tager del i deres indbyrdes konflikter og divergerende uoverensstemmelser. Lige fra starten introduceres diskrimination af minoriteter som et centralt tema, og hele serien igennem tackles en bred vifte af seriøse sociale emner, der knytter an til tilsvarende problematikker. Der er således stof til talrige moralske og etiske diskussioner i Fame, der oplagt tematiserer forhold som gruppepres, konkurrencementalitet, mobning og karriereegoisme.

Det, der især gør Fame til en så hjertevarm oplevelse er dog at serien altid formår at bekende sig til sande humane værdier som sammenhold, tolerance, offervilje og hjælpsomhed uden at indbyde til det kvalmt pegefinger-moraliserende. Og samtidig, naturligvis, at den er garneret med et sandt overflødighedshorn af medrivende sange, musikstykker og eminent koreograferede danseoptrin, når alle de supertalentfulde og charmerende unge kunstnere trykker den af.

Ydermere er det sjovt at spotte fremtidige stjernefrø som Fran Drescher (fra TV serien The Nanny) og David Paymer (Oscarnomineret i 1992 for Mr. Saturday Night) i små roller i serien, der også byder på gæsteoptræden af veteraner som Gwen Verdon, Art Carney og Ray Walston.

Fame er til DVD-udgivelsen blevet digitalt remasteret og renset for ridser og smuds.
Sæson 1 lanceres på 4 DVD’er med 4 episoder på hver. Hver episode kører 47 min., så den samlede spilletid er cirka 738 minutter! Billedet præsenteres i det originale 1.33:1 format (standard academy) og det fremstår skarpt og stabilt, ligeså farverne.
Eneste minus er at bokssættet ikke indeholder den mindste smule ekstramateriale.
Det kunne have været sjovt at have set nogle interview med seriens skabere eller med de gennemgående skuespillere, men det må man desværre tænke sig til.

Det er en sand fornøjelse af gense Fame på DVD. Serien modstår snildt tidens tand og er stadig lige så medrivende, farverig, dynamisk og menneskeligt engagerende, som den var for 25 år siden. Man skal have et hjerte af sten, for ikke at lade sig begejstre!

DVDen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.

Fame sæson 1 består af 16 episoder:
1. Metamorphosis, instruktion: Bob Kelljan
2. Passing Grade, instruktion: Nicholas Sgarro
3. Tomorrow’s Farewell, instruktion: Thomas Carter
4. Alone in a Crowd, instruktion: Robert Scheerer
5. To Soar and Never Falter, instruktion: Harry Harris
6. The Sell-Out, instruktion: Thomas Carter
7. The Strike, instruktion: Thomas Carter
8. Street Kid, instruktion: Robert Scheerer
9. But Seriously Folks, instruktion: Alan J. Levi
10. Come One, Come All, instruktion: Robert Scheerer
11. The Crazies, instruktion: Mel Swope
12. Exposé, instruktion: Harry Harris
13. A Musical Bridge, instruktion: Robert Scheerer
14. A Big Finish, instruktion: Robert Douglas
15. Reunions, instruktion: John Patterson
16. A Special Place, instruktion: Robert Scheerer

Filmen er venligst stillet til rådighed af:SF/Fox.

Titel: Fame
Original Titel: Fame
Premieredato: 24. september 2007
Instruktør: Thomas Carter, Robert Scheerer, Harry Harris
Skuespillere: Debbie Allen, Albert Hague, Lori Singer, Lee Curreri, Gene Anthony Ray
Spilletid: 738 min.
Selskab: Metro Goldwyn Mayer 1982
Genre: Musical


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...