Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Fanboys

17. marts 2010 af Jesper Pedersen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Fanboys billede

Så længe det handler om Star Wars er det sjovt. Og det gør det heldigvis for det meste

Da George Lucas i efteråret 1998, efter halvandet årtis Star Wars-tørke, lagde sidste hånd på Star Wars: Episode I - The Phantom Menace, var der ikke så få fans, der ventede med høj hvilepuls.

De mest ihærdige af dem har betegnelsen fanboys, og i Kyle Newmans komedie af samme navn møder vi et hold af de mest ekstreme af slagsen. De planlægger således at bryde ind på George Lucas’ farm for at stjæle filmen - og se den før alle andre. Ikke mindst motiveret af, at én af dem er uhelbredeligt syg af kræft og næppe vil overleve frem til premieren.

I øvrigt et bemærkelsesværdigt modigt tema i film af denne type. Og efter sigende bestemt heller ikke med producerens gode vilje. Om det fungerer? Tjah, jo, måske. Det fylder ikke for meget, og fungerer for så vidt som udmærkede afbræk fra referencejoke på referencejoke på referencejoke.

For det er jo først og fremmest det, Fanboys er. Og det til stor ros. Fanboys er ganske enkelt nævneværdigt bedre end den gennemsnitlige ungdomskomedie, fordi den i detaljerne - for det meste - ikke glemmer dens mission: det sjove skal handle om Star Wars-fankultur.

Og det gør det. Fra en følelsesmæssig betændt diskussion om at svigte sine venner, der som det naturligste i den løber over i en mindst lige så følelsesladet diskussion om, hvorvidt Luke Skywalker inderst inde burde have vidst at Princess Leia var hans søster - og derfor ikke skulle have kysset hende. Over en forrygende morsom konfrontation med hovedfjenden, en gruppe Star Trek-fans (med Seth Rogen i spidsen). Til finalen på Lucas’ ranch, der ender i en tilsyneladende uløselig gidselsituation - med Star Wars-effekter som gidsler.

Her er referencer nok til såvel kæmpe, som semistore og moderate Star Wars¬¬-fans. Og det er helt basalt sjovt. Modsat de scener, der intet har med Star Wars¬ at gøre og lige så vel kunne være i hvilken som helst usjov teenagekomedie. Som et møde med både homobikere og Las Vegas-ludere. Helt unødvendigt og helt usjovt.

Men de scener er heldigvis i undertal. Og så gør det mindre, at Fanboys’ rammehistorie om en ung fyr, der har svigtet sine venner og sine sande interesser, fordi at han har travlt med at blive voksen er kedelig og mestendels ligegyldig.

For Fanboys er sjov.

Der er ikke noget ekstramateriale på DVD'en.

SF/Fox.

Titel: Fanboys
Original Titel: Fanboys
Premieredato: 15. september 2009
Instruktør: Kyle Newman
Skuespillere: Sam Huntington, Chris Marquette, Dan Fogler, Jay Baruchel, Kristin Bell, Seth Rogen, m.fl
Spilletid: 90 min.
Selskab: Trigger Street Productions, 2008
Genre: Humor
Link: http://www.fanboys-themovie.com/


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...