I en nær fremtid er verden gået fra hinanden. Mennesker fra forskellige samfundslag bliver anklaget for at sætte sig op imod systemet, hvorefter de bliver kastet i brutale fangelejre, hvis mål er at få afvigerne på rette køl igen.
I fangelejr Nr. 47 styrer Charles Thatcher (Michael Craig) med hård hånd. En dag kommer der 3 nye samfunds afvigere til hans berømte blod-lejr. Paul (Steve Railsback) der er blevet dømt for at have lavet friheds-radio, der sætter sig op imod systemet. Rita (Lydia Stoner) der er beskyldt for at have bedrevet hor, og den blide Chris (Olivia Hussey) der er blevet revet med og beskyldt for at være sympatisør med oprørene.
Thatcher og hans højre hånd, den 2 meter høje kæmpe Mr. Ritter (Roger Ward) er glade for, at der er kommet nyt kød til lejeren. De har nemlig også fået nogle vigtige gæster på besøg. Det er mennesker, der kommer fra overklassen og som betaler penge for at gå på jagt. På jagt efter rigtige levende mennesker, og det er lige netop hvad Thatcher arrangerer for dem. Deres våben er højt udviklede og moderne, og frem for alt er de yderst dræbende, når de rammer deres mål. Specielt en bue (der med sikkerhed ville gøre Rambo grøn i hovedet af misundelse) med forskellige pile bliver en slem oplevelse for de jagede fanger. Med sig har jægerne også en indkøbt mutant (Steve Rackman), der mest af alt minder om en blanding imellem en Wookie og den afskyelige snemand. Mutantens navn er Alph, og den elsker at gå på jagt og kaste rundt med byttet i forskellige Wrestling positioner.
Snart må Paul, Rita og Chris løbe for deres liv. Hvis de stadigvæk er levende når solen går ned, får de deres frihed. Et håb de desperat klynger sig til. Med sig får de også to medfanger: Griff (Bill Young) og den nørdede Dodge (John Ley). Men det kan være svært at stikke af til fods igennem ødemarken, når dem der følger efter en kører i smarte biler og rider på hest. Det bliver en kamp for overlevelse, og da solen nærmer sig horisonten er der da også kun 2 overlevende tilbage. De beslutter sig i et sidste forsøg på overlevelse, at lave oprør og gør et vild forsøg på at udslette Thatchers modbydelige fangelejr.
Instruktøren Brian Trenchard-Smith har med Fangejagten lavet en super underholdende Australsk film, der levere action og plot i bedste exploitation stil. Så hvis du er fan af denne genre, er Fangejagten sikkert lige noget for dig. Historien er baseret på Richard Connells roman: The Most Dangerous Game fra 1924. Den har før og også siden været filmatiseret, men Fangejagten fra 1982 er den første film der tager historien ud i en apokalyptisk fremtidsverden, der af mange fans bliver sammenlignet med den verden den første Mad Max film foregår i.
Fangejagten indeholder mange fine scener, hvor volden er et fremtrædende element. Effekterne er godt lavet, og der halveres hoveder, spises tær og skydes med skarpt så selv den mest sultne exploitation fan vil blive tilfredsstillet. Det er effektmanden John Stears der står bag, og han gør sit arbejde med omhu. Jeg husker at jeg på et tidspunkt i mine teenageår havde et gammelt slidt VHS bånd fyldt med forskellige splatterklip fra forskellige exploitation og horror film. Båndet indeholdt også klippet fra Thatchers voldsomme dødsscene hvor han bliver skudt i smadder af et tungt maskingevær. Herligt klip der virkelig fik en lyst til at se resten af Fangejagten. Nu mange år efter hvor jeg så har fået set resten af filmen, er jeg bestemt ikke skuffet. Fangejagten holder hvad den lover, og Thatchers blodige dødsscene er stadigvæk lige herlig splattet.
Musikken til Fangejagten bliver leveret af Brian May, og den er bestemt i den bedste elektroniske 80’er stil, som man enten elsker eller hader. Men den får under alle omstændigheder billeder og action til at smelte godt sammen, og slut resultatet er et elektronisk score der virkelig fungere godt på alle måder.
Måske er historien ikke særlig dyb, og måske er karakterne en smule overfladiske. Men alligevel formår fangejagten at underholde på en charmerende og djævelsk pågående facon, der har skaffet den en stor fan gruppe verden over. Den er kult, og kan ses igen og igen. Solid underholdning for underholdningens skyld, ingen tvivl om det.
Ekstramateriale.
Der er ikke meget ekstramateriale at se igennem på denne udgivelse af Fangejagten. Men det der er, er godt. Det mest spændende er et kommentarspor med instruktøren, der fint guider lytteren igennem produktionen. Det er desuden muligt at se 2 forskellige starter på filmen. Hver start har deres egen titelskærm. Escape 2000 og Blood Camp Thatcher. Der er også 2 gallerier. Et med billeder fra filmen og et med forskellige plakater. Det er faktisk spændende at se det forskellige artwork, der blev lavet. Der er meget rigtigt godt imellem. Som rosinen i pølseenden er det muligt at se den originale trailer til Fangejagten, og det sædvanlige trailershow for andre titler udgivet af Another World Entertainment.
Samlet karakter for ekstramaterialet bliver 3 ud af 6 mulige stjerner.
Det er en meget flot, og aldeles uklippet kopi Another World Entertainment har sendt på gaden. Billedet står perfekt og gengiver de smukke og voldsomme billeder helt skarpe. Dejligt er det at se en film i exploitation genren i sådan en flot udgave. Den er selvfølgelig gengivet i dens oprindelige Cinemascope format, og lyden kan høres i Dolby Digital 2.0.
Det er muligt at se Fangejagten med Danske, Svenske, Norske eller Finske undertekster.
Fangejagten er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.