Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Far Til Fire - I Stor Stil

10. oktober 2007 af Henrik Andersen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Far Til Fire - I Stor Stil billede

Anden film i den ”nye” serien om den hårdt prøvede far og hans fire unger rammer nu de Danske DVD hylder. Det er dansk børnefilm underholdning der ikke udfordre genren, men alligevel underholder.

Lille Per (Kasper Ruwai Berg Kesje), Søs (Sidse Mickelborg), Ole (Jakob Wilhjelm Poulsen), Mie(Kathrine Bremerskov Kaysen) og selvfølgelig Far (Niels Olsen) og tøjelefanten Bodil (som sig selv) skal på ferie. Det er sommer der er sol, og turen skal gå til Bornholm. Familien knokler med at få pakket bilen, og Lille Per undre sig over hvorfor han ikke kan have sin oppustelige badering med i oppustet tilstand. Er det mon fordi, man ikke må have luft med til Bornholm?
Lige inden afrejsen dukker postbudet (Anders Lund Madsen) op med brev til Onkel Anders. I brevet står at man har fundet ud af, at han har arvet et stort slot på Fyn. Hele familien beslutter sig derfor for at tage med ham derover, også selvom Lille Per syntes der lugter af prut på landet. Det viser sig imidlertid at Onkel Anders ikke er enearving til slottet Krageholm. Den rige familie von Grissenfeldt, med den snobbede Madam Von Grissenfeldt (Sofie Stougaard) i spidsen, vil gøre alt for at slottet skal tilfælde deres familie.
De to familier må nu kaste sig ud i spændende tvekampe for vinde æren til at overtage slottet. Fru Sejersen (Anette Støvelbæk) der er slots bestyrerinde, får hurtigt et godt øje til den charmerende med temmelig klodsede Far til fire. Men kærligheden kan være sværd og dette må også Søs og hendes kæreste Peter (Søren Bregendal) erkende, da de begge bliver tiltrukket af henholdsvis Ditlev (Johannes Lassen) og den charmerende Pernille. Imens Far kaster sig ud i drabelige ridder turneringer iført lanse og rustning, undersøger Lille Per slottet og støder på både spøgelser og andre mysterier. Sager der kan komme til at betyde en afgørende rolle i spillet om hvem slottet tilhører.

Børnene der har den store fokus er faktisk ganske gode skuespillere. Selvom Kasper Ruwai Berg Kesje i rollen som hele Danmarks Lille Per, aldrig formår at fremstå helt så charmerende som originalen. Det er uden tvivl en tung byrde at løfte, og spørgsmålet er da også, om man overhovedet burde have introduceret en ny Lille Per figur, og lavet disse nye film i serien. De gamle er jo nærmest hver mands eje, og en grundpille i Dansk børnefilm.

Niels Olsen er også her i anden omgang den hårdt prøvede far til de fire helt normale børn anno 2007. Han gør det ganske godt, og hans komiske talent der efterhånden er blevet misbrugt i diverse halvtåbelige brødreklamer, får i flere scener lov til at få frit løb. Han spiller rollen uden at ligge den alt for stramt op af originalen, og derfor køber man ham også uden at sammenligne ham med den originale karakter.

Søren Bregendal, der spiller Peter, er et af de nye ansigter i Dansk film. Eller faktisk er han ikke så ny endda. Han slog sit navn fast som en del af det Danske Boyband C21, og har siden haft mindre og stører roller i danske produktioner. Senest som en af de forkælede unger i Ritch Kids. Pt. Kan Søren Bregendal opleves på TV3 med en rolle i serien 2900 Happiness.

Et andet og anderledes garvet ansigt dukker også op i en birolle. Jess Ingerslev spiller nemlig igen Onkel Anders. Under falsk skæg og forvrænget stemme er han desværre nærmest en parodi på den oprindelige Onkel Anders figur i de gamle Far til fire film. Ærgerligt at rolle ender som en hysterisk parodi, uden den bliver tilført nogen nye og opdaterede vinkler. Jess Ingerslev hygger sig uden tvivl i rollen, men måske han skulle have prøvet at spille en smule mere skuespil, end den delitant agtige standart han præsentere.

Far til fire i stor stil fortsætter hvor første del sluttede. Den lidt platte og luftige humor og den lettere forudsigelige historie regere. Her er intet nyt under solen, og sammen med den nyindspillede filmserie om Min Søsters Børn, er den kun endnu en række af meget familie venlige børnefilm der bestemt ikke tåler at blive kigget dybere efter i sømmene. Det skal man nødvendigvis heller ikke, men jeg syntes dog, at der trods alt skal være en vis standard for de film der bliver præsenteret som børnefilm. Far til fire i stor stil tangere til at ligne noget, der er lige let nok købt. Den glider nemt og ubesværet ned som en omgang Yoghurt naturel, og fylden er som et næringsløst fastfood måltid fra McDonald’s, der kort efter indtagelse er glemt og borte.
Der er dog underholdende scener, og hele ståhejet omkring ridder turneringen og fars flyvetur iført tung rustning er så lagkagekomik agtig, at man ikke kan modstå et smil på læberne. Det virker også ganske godt, at der i filmen er indlagt nogle scener med mystik og overnaturlige fænomener i form af spøgelser på slottet. Dette giver filmen en lille smule kant, og det virker helt sikkert meget spændende og måske en smule uhyggeligt på den målgruppe filmen er rettet imod.
Stemningen er sommer idyllisk og rigtig Dansk. Den kunne sagtens i visse scener fremstå som en reklamefilm for H.C. Andersens eventyr land, målrette imod Japanske turister. Fyn er fin og ser godt ud i de meget smukke billeder, filmen præsentere hele vejen igennem.

Der hersker ingen tvivl om, at filmen nok skal tage kegler blandt det yngre publikum, men som forælder er den mest værd som et pusterum og 90 minutters fred og ro, imens børnene ser filmen selv, hvis man da vil lade sine børn se så let købt underholdning.

Ekstramateriale.

Ekstramaterialet indeholder det sædvanlige ”Bag om” program, der indeholder sekvenser fra optagelserne, blandt andet bliver der gået bag om den store ridder turnering. Desuden er der Interviews med skuespillerne, der glædeligt fortæller om hvor dejligt det har været at filme igen med det samme hold. Der er også en sjov håndfuld ”Grinebider” der viser hvor sjovt det har været at lave filmen. Desuden er det muligt at se en håndfuld teasers og trailers til andre DVD udgivelser fra Scanbox, og som rosinen i pølseenden er der et smugkig på den næste Far til fire film i serien der kommer til at hedde: ”Far til fire på hjemmebane”.

Ekstramaterialet får 3 stjerne ud af 6 mulige.

Far til fire i stor stil kan ses med Danske, Svenske, Norske, Finske og Engelske undertekster.

Billedet er præsenteret i dets oprindelige format 1:85:1, og lyden kan nydes i Dolby Digital og DTS.

Filmen er venligst udlånt af Scanbox.

Titel: Far til fire - i stor stil.
Original Titel: Far til fire - i stor stil.
Premieredato: 16. oktober 2007
Instruktør: Claus Bjerre.
Skuespillere: Niels Olsen, Kasper Ruwai Berg Kesje, Sidse Mickelborg, Søren Bregendal, Jacob Wilhjelm Poulsen, Kathrine Bremerskov Kaysen, Jess Ingerslev, Anette Støvelbæk, Johannes Lasen, Sofie Stougaard.
Spilletid: 91 min.
Selskab: ASA Film. 2006.
Genre: Familie
Onkel Anders har lige modtaget et vigtigt brev.
Onkel Anders har lige modtaget et vigtigt brev.
Madame Von Grissenfeldt vil bruge alle midler for at komme til at arve godset.
Madame Von Grissenfeldt vil bruge alle midler for at komme til at arve godset.



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...