”Far Til Fire” er en af den slags franchises, der bare ikke vil dø. Den var en kæmpe succes i 50’eren og 60’erne, og er ligeledes med en ny besætning en kæmpe succes i dag. Det er vel kun gået de færrestes næser forbi, at franchisen er startet op igen, for med den nye film, der står til at udkomme i år, kommer vi op på 6 film kontra de 8 film fra 50’erne og 60’erne. Der er altså ikke langt igen, før antallet overstiger den gamle serie, og det er da heller ikke umuligt at disse film på samme måde som de gamle i dag, vil have en vis nostalgisk værdi 50 år fra nu, hvor det næste remake af franchisen sådan ca. vil påbegynde igen.
Ligesom med de gamle film, er de nye fil meget svingende i kvalitet. Alle karakterer er nærmest karikaturer, og man er aldrig i tvivl om, hvem der er god og ond. i det meget sort/hvide univers filmene opbygger. På trods af at karakterernes navne og overordnede træk er de samme, som i de gamle film, er der naturligvis foretaget få men nødvendige ændringer. Det er en anden tid vi lever i nu. Alligevel bliver alt tegnet og fortalt bundnaivt, og noget af charmen er faldet af. Med det sagt er ikke alle filmene deciderede dårlige, som mange anmeldere ellers meget gerne vil påstå, og ”Far Til Fire – Tilbage Til Naturen” hører bestemt til i den bedre ende. Plottet udfolder sig med passende hastighed, moralen er på plads, vittighederne fungerer for det meste og skurkene virker direkte farlige. Små børn vil uden tvivl blive kastet rundt igennem følelsesregisteret, hvor der er rig mulighed for grin, gys og gråd igennem filmens korte 79 minutter. De voksne vil heller ikke kede sig, og enkelte vil endda blive udfordret og provokeret når f.eks. man ser Onkel Anders sidde og skide i skoven eller når skurkene mandchauvinistisk hiver fat i Søs, og tvinger hende til at danse til en fest. Det grænser sig til det perverse, men grænsen bliver aldrig overtrådt, og de gange man kommer grænsen nær, opløses spændingen med en passende portion humor.
Som titlen også antyder, er gruppen taget til de svenske skove. Disse bliver forurenet af nogle værre bøller, og resten kan man nok nogenlunde gætte sig til. Filmen har dermed hjertet på rette plads, især i en tid hvor miljø og klima er det store emne. Der er altså en lektion for børn at lære i filmen her, og netop den dejlige simple måde den bliver fortalt på, hæver filmen en smule over det middelmådige. Ser man helt objektivt på det, som jeg nu ikke mener at en anmelder skal, er det begrænset hvor meget der er at holde af. Rollerne bliver overspillet (ganske vist med vilje), historien indeholder en lille håndfuld løse ender og det hele er set i forskellige variationer før. Med Niels Olsen i front, kan man fortsat under sig over, hvordan han kan score rollen som faderen både i denne franchise såvel som i de nye udgaver af ”Min Søsters Børn”, når nu begge er baseret på gamle filmserier, og ligeså minder ufatteligt meget om hinanden, men han overspiller på den måde, som filmen nu kræver det, og det bør man ikke kimse af. Min største kritik går egentlig til Kasper Ruwai Berg Kesje, der har rollen som Lille Per. Ingen siger at den nye rolle skal minde om den gamle, men selvom han virker som en sød knægt, så mangler han lige den sidste portion charme til, at hæve sin karakter til seriens hovedrolle, på den måde som Ole Neumann gjorde det.
Billede & Lyd – 4/6
Med en let grynet overflade og kun få problemer med de mørke farver, er billedet accepteret i HD-regi. Naturbillederne ser fine ud, selvom de aldrig er direkte overvældende, og det er måske fint nok, at den slags ikke tager overhånd. Højtalerne bliver ikke sat på det store arbejde, selvom alle da bliver brugt til lidt detaljer hist og pist. Selve filmen er ikke smækfyldt med detaljer, og netop derfor bliver også lyden holdt på et underspillet niveau, som falder fint i tråd med resten af filmen. Stemmerne går dog rent igennem, og musikken har en passende volume.
Ekstramateriale – 2/6
Ekstramaterialet byder ikke på andet end en række fraklip, der hurtigt er overstået. Ærgerligt at der ikke er en dokumentar, der går bag om kameraet, så vi f.eks. kunne høre lidt om arbejdet med den bjørn de møder og lignende detaljer.
Scanbox.