Da den første “The Fast and the Furious” film udkom tilbage i 2001, var det nok de færreste, der havde regnet ud, at det ville vokse sig til en gigantisk filmfranchise. Jovist, den første film blev lidt af et kulthit og indeholder da også et par intense racersekvenser, men efterfølgerne dalede langsomt i kvalitet derefter. Da instruktøren Justin Lin langsomt udviklede på filmene, blev det snart til en actionfranchise med biler. Hertil manglede blot et skud kreativitet som opstod, da der blev smurt tykkere på med den tredje efterfølger. Herfra gik det hurtigt. Hver film blev mere vanvittig end den sidste, og snart blev franchisen til en gigantisk økonomisk succes. To af franchisens hovedkarakterer stod nu til at mødes i et spin-off, der droppede bilerne til fordel for mere action. “Fast & Furious: Hobbs & Shaw” blev en realitet i 2019, og naturligvis har den allerede en efterfølger på vej.
Da den kriminelle cyborg (!) Brixton (Idris Elba) står med en plan, der udgør en trussel for hele menneskeheden, må to gamle fjender danne et makkerpar, og stoppe ham, inden det er for sent. Hobbs (Dwayne Johnson) og Shaw (Jason Statham) er verdenens eneste håb.
Der er ikke meget plot i “Fast & Furious: Hobbs & Shaw”, men det er nu heller ikke forventet. Publikum ser en film som denne for skuespillernes karisma, vittighederne og først og fremmest action. Dét er der skam også i rigelige mængder. I 80’erne og 90’erne var det intet problem at fastholde interessen igennem plotløse actionfilm, men tiderne er skiftet især på to punkter: censur og spilletid. En actionfilm der ikke får betegnelsen R-rating i USA (tilladt for alle over 15 år), har svært ved at levere kreativ action. Det er ikke umuligt, men det kræver en habil instruktør og solide manuskriptforfattere. I 80’erne og 90’erne var film som disse overstået på halvanden times tid, men nutidens film er næsten alle over to timer lange. “Fast & Furious: Hobbs & Shaw” er næsten to og en halv time lang.
Det bliver med andre ord svært at fastholde publikums interesse igennem en plotløs helaftensactionfilm, der i den grad mangler kreativ action. Tag ikke fejl, der er spandevis af action, og Johnson og Statham leverer varen, men når kun halvdelen af spilletiden byder på solid underholdning, og filmen på intet tidspunkt udvikler sig, bliver det en middelmådig og tung affære at komme igennem. Dette skyldes hovedsageligt instruktøren David Leitch, der slet ikke formår, at skabe spænding eller give løjerne fuld gas. Som tidligere stuntmand skulle han ellers have styr på den slags, men “Fast & Furious: Hobbs & Shaw” minder mere om hans egen “Atomic Blonde” end hans “Deadpool 2” - jævn men triviel.
“Fast & Furious: Hobbs & Shaw” er på mange måder en skuffelse. Idris Elba virker dog til at nyde sin rolle, hvis kræfter aldrig bliver forklaret godt nok. Med et stærkere plot gerne med en form for relevans, kunne filmen måske bære sin spilletid. Med en kortere spilletid, behøves den dog ikke. Man kan dog ikke både puste og have mel i munden, og dét forbliver den største fejltagelse i “Fast & Furious: Hobbs & Shaw”. Jeg krydser fingre for en fortsættelse, der giver den endnu mere gas, og skruer ned for spilletiden og/eller op for censurbetegnelsen.
Der er masser af ekstramateriale på denne udgivelse. Over en halv times ekstra scener samt alternativ åbningssekvens, over en halv times overfladiske featuretter og en meget informativt kommentarspor med filmens instruktør.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.