Vi lever i et samfund, hvor vi får fortalt at vi er klamme, ulækre og usunde, hvis vi er overvægtige. Derfor går mange overvægtige rundt med en stor skam, der kan føre til ensomhed, selvhad og depression. Dette vil 4 skandinaviske kvinder nu gerne lave om på og sætter kropspositivitet og livsglæde tilbage til de moderne overvægtige kvinder.
Kropsaktivisme i fokus
Vi følger her fire skandinaviske kvinder. De kender ikke hinanden, men igennem Instagram har de fulgt og støttet hinanden. De har en fælles mission – nemlig at det er okay at være tyk. De ønsker respekt og ligeværd ligesom alle andre. Noget, som burde være der automatisk, men grundet samfundets normer er kritikken af tykke mennesker fortsat eksisterende. Sammen prøver kvinderne at frigøre deres kroppe og lære at elske dem selv for præcis dem de er.
Frigørelse af kroppen
At kalde dem modige er næsten fornærmende. De er jo trods alt blot større kvinder, der smider tøjet og viser os deres kroppe. Fuldstændig ligesom vi har set tusindvis af slanke kvinder gøre igennem tiden. Dokumentaren er mere interesseret i at vise ærligheden igennem disse kroppe, og give de kvindelige hovedroller en chance for at tale fra hjertet. Instruktørerne, Louise Detlefsen og Louise Unmack Kjeldsen har ikke været interesseret i at fokusere på sundhed generelt, hvilket faktisk er lidt ærgerligt, da sundhed jo ikke blot er et spørgsmål for tykke mennesker. Slanke mennesker er ligeså stor sandsynlighed for at være usunde, så pointen ville kunne for alvor været slået igennem at man per automatik ikke er sund, blot fordi man er overvægtig. Som en af deltagere antager, at hvis det var så nemt at tabe sig, så havde alle jo gjort det. Det vil sige, at der er mange forskellige faktorer, der spiller ind i det at være overvægtigt – men nok om det. Dokumentaren handler om at elske sig selv!
Vejen til selvtillid og selvværd
Fat-shaming er desværre fortsat et udbredt fænomen. For ikke lang tid siden var en britisk fitness instruktør i pressen, for at udtale, at det er helt okay at svine tykke mennesker til, og at det ville hjælpe dem til at ikke spise så meget. Selv forskere og læger var enige om, at det overhovedet ikke hænger sådan sammen, og at det er jo også utrolig uhøfligt og nedladende. Denne nedladende møder vores hovedpersoner al for tit – både på gaden og på de sociale medier, og dette forsøges der at laves om på ved at gå i små toppe og lægge nøgenbilleder op på Instagram. Et spørgsmål - hvor er mændene henne? Hvis kropaktivismen skal række ud, burde vi inkludere alle. Muligvis kommer dokumentaren til at lægge op til mere taletid, og vi også får set det fra mænds perspektiv. For det skulle ikke undre nogen, hvis de sidder med præcis samme følelser og tanker omkring deres kroppe. Plus der er vel heller intet i vejen med gerne at ville tabe sig som tyk. Man accept er ens krop er stadig hovedfokus præcis i denne dokumentar.
”Fat Front” giver os en ærlig fortælling fra fire kvinder, der tidligere har følt stor skam, både fra sig selv, men også fra samfundet. Det er en befrielse endelig at høre fra disse. Om man så er enige eller ej, må man selv vurdere. Vejen til selvaccept kan være hård, men det er dog afgørende for ikke at ende med depression og selvhad.