Der er ingen tvivl om, at “Fear The Walking Dead” har haft en svær start. Faderserien “The Walking Dead” havde dengang allerede kørt i mange sæsoner, og fans har længe elsket karaktererne og uforudsigeligheden - især hvis man ikke havde læst tegneserierne, den er baseret på. “Fear The Walking Dead” tog en anden rute. Den præsenterede os for en gruppe karakterer, som jeg har svært ved at tro, at nogen kan holde af, og kørte ned af en ret forudsigelig rute i første sæson. Kritikken haglede ned over serien, og skaberne tog den til sig. De gjorde den mere udforudsigelig, og begyndte at dræbe flere af hovedkaraktererne. Men et eller andet føltes stadig helt galt. Det virker faktisk mest som om, at serien kun er skabt for at ride med på den succes som “The Walking Dead” affødte. Den manglede simpelthen en klar vision fra starten af. Vi er nu nået til det øjeblik i historien, hvor “The Walking Dead” bliver mere og mere upopulær imens “Fear The Walking Dead” er ved at få et følgeskab. Og hvilken bedre taktik findes der, end at hive en af de mest elskede karakterer fra “The Walking Dead” med ombord?
Når fjerde sæson af “Fear The Walking Dead” sætter i gang, springer den så langt frem i tiden, at vi nu befinder os i nogenlunde samme tid, som “The Walking Dead” foregår i nu. Hvad der før var en prequel serie, der havde svært ved at finde et fodfæste, er nu blevet til en søsterserie, der gerne vil overgå sin bror. En lang række nye karakterer introduceres, og man kan faktisk godt skippe de første tre sæsoner, hvis man aldrig har set serien før. Der er tale om et soft reboot, og der går ikke længe før, at intet er genkendeligt mere. De nye karakterer John, Althea, June og Morgan (ja, ham fra “The Walking Dead”) er alle en stor forbedring til persongalleriet. Hvor vi før fulgte den uduelige og kedelige familien Clark, er disse nu fuldstændigt i baggrunden. Her stopper fordelene også, for den historie som blev bygget op i de første tre sæsoner, bliver ikke fulgt til dørs. Ikke alene det, men den nye struktur, der springer i tiden, mangler fornemmelse og forklaring.
Selvom der fortsat bliver lyttet til kritik af serien, mangler der derfor stadig en vision og en simpel forståelse af struktur, plotudvikling og ren og skær underholdning. Der er stadig forvirrende øjeblikke, som netop kun er forvirrende pga. den dårlige fortælleteknik. Og selvom mange er glade for, at de gamle karakterer forsvinder hurtigere end man kan tælle til 10, er det en utrolig udramatisk måde, det bliver gjort på. Efter den første halvdel, der mest virker som om, at serien vil afprøve en ny form og nye karakterer, men stadig hænge sammen med de første tre sæsoner, begynder et plot dog at blive skabt. Her bliver der bygget nogenlunde godt op til en afslutning, der endnu engang skuffer enormt, da klimakset simpelthen er så hamrende skidt udført, at serien nærmest aldrig har været dårligere.
Nej, “Fear The Walking Dead” er stadig ikke godt. Den tager et skridt frem og to tilbage i denne sæson, men med de nye og langt mere interessante og velspillede karakterer, er der dog stadig håb forude. Serien har brug for nye manuskriptforfattere og instruktører for at fungere, men nu er grundlaget i det mindste i orden. Lennie James, Garret Dilahunt, Jenna Elfman og Maggie Grace spiller alle deres roller godt, og er højdepunkterne i en sæson, der desværre endnu engang skuffer. Faktisk mere end før, da et godt præmis bliver lagt, men aldrig udført tilfredsstillende.
Billede & Lyd - 3/6
Produktionen har det med at se billig ud i denne serie. Dette skyldes mere instruktionen og kameraarbejdet end noget andet, og det ellers rene og detaljerede billede, hjælper ikke dette meget på vej. Faktisk er det en af de produktioner, der ville se bedre ud på VHS med masser af gryn til at intensivere b-films oplevelsen. Istedet understreger det klare billede, alt hvad der er galt med denne serie. Lyden er generelt god, men dialogen drukner fra tid til anden i musikken og effekterne.
Ekstramateriale - 4/6
Inside the Episodes går lidt bag om kameraet på en håndfuld episoder, men Making Of går mere i dybden. Derudover er der lidt om de nye karakterer, dem vi må sige farvel til samt noget om kostumer og effekter. Generelt er alt ekstramaterialet ganske underholdende.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.