Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Fear the Walking Dead sæson 5

3. januar 2020 af Teddy Tofte

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Fear the Walking Dead sæson 5 billede

Femte sæson skifter gear, og det modtager vi med glæde!

Dommedag er et forfærdeligt sted at være, når det handler om at dræbe eller bliv dræbt. Det er generelt det, der er temaet i Robert Kirkmans ”Walking Dead”-tegne- og tv-serie, og det endnu mere sandt for spin-off-serien, ”Fear the Walking Dead”, sådan som serien er blevet lavet de seneste fire sæsoner. Temaet begyndte at skifte en anelse hen mod slutningen af fjerde sæson, da nye hoveder overtog serien: Ian Goldberg og Andrew Chambliss. Med Lennie James’ karakter, Morgan, i spidsen er serien begyndt at se på dommedag som en mulighed, hvor karaktererne kan forsøge og gøre en forskel i stedet for at kæmpe om magten i små eller mindre samfund.

Det tog en god bid af fjerde sæson for at så de korn, men i den sæsons finale besluttede karaktererne sig for, at de ville bruge deres sidste tid på jorden ved at hjælpe folk. Det er en optimistisk drejning af seriens begivenheder, som virker til at konfrontere denne og hovedseriens indgroede nihilisme, men det er også et nyt bud på det, der har været begge seriers helt store problem: tempoet.

Femte sæsons første afsnit, ”Here to help”, begynder nogle få måneder efter, at fjerde sæson stoppede. Morgan og resten af hans hold er godt i gang med at gøre det, de gør bedst: de hjælper folk. Men det viser sig, at selv de bedste intentioner kan have uforudsete konsekvenser, da et fly styrtdykker ned i ingenmandsland. Det er netop Chambliss og Goldberg, som har skrevet det første afsnit, og dermed fjerner de den sædvanlige måde at starte en ”Walking Dead”-serie på – typisk med karakterer, som diskuterer, om det er risikoen værd at hjælpe andre og hvordan de skal overkomme komplet umulige situationer. I stedet åbner femte sæson midt i historien, og det varer naturligvis ikke længe, før de omvandrende døde nærmer sig vraget af flyet, hvilket tvinger de overlevende til at improvisere, når de skal skaffe sig af med de døde.

Ved at skippe den unødvendige opstart på en sæson og bare gå direkte i gang, er serien i stand til at have zombie-mel i munden og puste på samme tid. Der er masser af splatter-action for dem, der elsker det, men serien formår efterfølgende også at sætte spørgsmålstegn ved gruppens nyfundne motto (som er ”here to help”) ved at fremhæve, at én af de største modstandere for gruppen ikke er de udøde eller manglen på ressourcer, men en uvillighed til at modtage hjælp fra dem, der ønsker at hjælpe dem.

Den modstand bliver mødt op til flere gange, i første omgang af nogle børn de møder efter styrtet, men også af den mand, de forsøgte at hjælpe i flyet. Det er en tilbagevenden til det, som ”The Walking Dead” egentlig handlede om. Efterhånden udviklede begge serier sig til, og var stolte af, at menneskeheden er det værste, der findes, når dommedag kommer, og de udøde zombier er blot en distraktion. Men der hvor ”Fear the Walking Dead” ændrer sig fra ”The Walking Dead” er den måde, hvorpå Morgan og hans medoverlevende vælger at reagere på. Det at de overhovedet vælger er et tydeligt tegn på, at serien er anderledes allerede i starten af sin femte sæson. Den tidligere gruppes motto med at dræb eller bliv dræbt er ikke længere en mulighed, idet gruppen beslutter sig for at hjælpe dem i nød, uanset om de vil det eller ej.

Det kunne naturligvis medføre alle mulige slags problemer hen ad vejen, men sådan umiddelbart er det ikke til at se, at denne transformation har nogen betydning for ”Fear the Walking Dead” i en negativ retning. Faktisk virker det til, at serien er blevet mere håbefuld, lovende og har fået en mening med sin eksistens. Serien er nået et interessant sted i sin udvikling og forhåbentlig vil den fortsætte i samme retning i den overskuelige fremtid.

Blu-Ray: femte sæson bibeholder den sædvanlige kvalitet, som man kan forvente af disse udgivelser. Serien er mørk og dyster, men kanterne står skarp og lyden er lige så. En flot udgivelse.

Ekstramateriale: ”Greetings from the set”. ”Look at S5A”. ”Look at Dwight’s Journey”. ”Look at Daniel Salazar’s Journey”. ”Relationships in the Apocalypse”. ”Taking Action”. ”Not just surviving”. ”Building a future”. ”Wrap up”. Det er den slags ekstramateriale, som udadtil ser spændende ud, men når du først får det set, er det meget af det samme, som vi har set tidligere. Serieskaberne snakker om seriens baggrund, opbygning, alt det tekniske, og skuespillerne snakker om deres roller. Det er en helt fin samling af ekstramateriale, som jeg til nøds giver fire ud af seks stjerner, fordi det trods alt har relevans til materialet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.

Titel: Fear the Walking Dead sæson 5
Original Titel: Fear the Walking Dead season 5
Premieredato: 12. december 2019
Instruktør: Dave Erickson, Robert Kirkman
Skuespillere: Kim Dickens, Lennie James, Rubén Blades, Maggie Grace, Frank Dillane, Alycia Debnam-Carey, Mercedes Mason, Colman Domingo, Danay Garcia
Spilletid: 736 min.
Selskab: Paramount, AMC, 2019
Genre: Drama , Gyser



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...