Skriv en kommentar
Det er ikke et miljø, der ofte gør væsen af sig udenfor sin egen sammenhæng. Når de hasidiske jøder så endelig figurerer på dansk tv, er det i nyhedsindslag, hvor de udelukkende præsenteres som tilhængere af fundamentalistiske og kvindeundertrykkende religiøse doktriner. Fill the Void er ikke nogen udstilling af den ortodokse levevej, ej heller er den et forsvar eller modsvar på udefrakommende kritik. Den forholder sig nemlig overhovedet ikke til det ikke-ortodokse verdenssamfund. Fill the Void er noget så sjældent, som en intim og kærlig skildring af det hasidiske kulturelle miljø, fortalt på sine egne præmisser og uden yderligere politiske kommentarer dertil. Fill the Void er et familiedrama, der udfolder sig i en skarpt afgrænset og helt særlig kulturel sammenhæng.
Ægteskabsdilemma
Det er nærmest et kammerspil, der udspiller sig i Fill the Void. 18-årige Shira er kommet i den giftemodne alder og står til at skulle giftes med en jævnaldrene ung mand. Som en kvinde i det hasidiske miljø er ægteskab det centrale succeskriterium for Shiras liv. Uden ægteskab forsvinder drømmen om eget hjem, så Shira er naturligvis glad og spændt på at begynde sit liv som voksen gift kvinde. Tragedie rammer dog familien og forstyrrer de vellagte planer, da Shiras ældste søster dør under fødslen af sit første barn. Nu står svigerbror Yochay alene som enkemand med et lille spædbarn, som han skal tage sig af. Af frygt for at Yochay vil finde sig en ny kone langt væk fra familiens hverdag i Tel Aviv, og tage det elskede nye barnebarn med sig, spekulerer Shiras mor i et potentielt ægteskab mellem Yochay og Shira. Dette ville dog betyde, at Shira skulle opgive drømmen om en jævnaldrene ægtemand, og i stedet træde i sin afdøde søsters sted, som den noget ældre Yochays nye kone.
Indgående miljøskildring
Fill the Void er skrevet og instrueret af Rama Burshtein, som selv er medlem af det hasidiske trossamfund. Dette viser sig i den integritet og oprigtige omsorg, hvormed der fortælles om disse menneskers liv. For de flestes vedkommende er det et meget fremmede miljø, som nænsomt introduceres i Fill the Void. Burshtein fortæller selv, at hendes mål som instruktør er at give en kulturel stemme til det ultra-ortodokse samfund, ved siden af den ellers dominerende og kontroversielle politiske stemme.
Det lykkes Burshtein i Fill the Void, som bliver en rejse ind i et interessant og komplekst miljø. En verden der domineres af traditioner og som overholder en skarp og ofte provokerende rollefordeling mellem mænd og kvinder og de anderledes livsprioriteter dette medfører. Der ligger dog en skøn befrielse i det disciplinerede fokus Burshtein har sat for sin film. Ved udelukkende at formidle en kulturel fortælling, en menneskelig fortælling fremfor nogen politisk stillingtagen og perspektivering udenfor den hasidiske sammenhæng, åbnes samme verden op for et ikke-ortodoks publikum. Vi inviteres indenfor, hvor der bliver luft til at høre og opleve historier fra deres liv og hverdag.
Intimt og stemningsfuldt familiedrama
Fill the Void er en lille historie, der foregår i et afgrænset og kontrolleret samfund. Med et enkelt og smukt filmsprog understreges den intimitet og nærhed, der både afspejles, i familien vi følger, og i det ortodokse miljø de lever i. Tålmodige nærbilleder fortæller på subtil vis flere små rørende livsskæbner, som for eksempel den ældre veninde, for hvem det endnu ikke er lykkedes at blive gift. Tragedien og smerten står skrevet i hendes ansigt, og kameraet viser omsorgsfuldt og uden indtrængning hendes pressede situation.
Med en skøn naturlighed flettes flere små fortællinger i og omkring den centrale historie om Shiras ægteskabsvalg. Den komplette miljøskildring og det rolige filmsprog medfører en organisk udfoldelse af de historier, der gemmer sig hos de interessante menneskeskæbner, der udgør det lille samfund.
Fill the Void ligger sig i en lang og beundringsværdig tradition, for hvad filmmediet evner. Nemlig at bringe nye og fremmede perspektiver på livet. Det er tilladt at rynke misbilligende på næsen når Shira går to skridt bagved sin far og Yochay på gaden, men man må samtidig vedkende sig den kærlighed, der alligevel uden tvivl er til stede mellem mændene og kvinderne i Fill the Void. Det er et privilegium at få fortalt historier fra og om en anderledes livssammenhæng. Måske især når den skildrede sammenhæng er uforenelig med ens eget levevis.
Fill the Void er månedens film i Cinemateket.
