Filmen og det moderne (BOG)

Friske øjne. Filmprofessor Ib Bondebjerg har kastet et fornyende blik på dansk film i perioden 1940-72. Det er der kommet en meget anbefalelsesværdig bog ud af.

De to år 1940 og 1972 er velvalgte afgræsninger for Ib Bondebjergs revurdering af danske film i perioden. I 1940 bliver Danmark besat og grundet et næsten totalt forbud mod filmimport indsnævres film i de danske biografer til at gælde danske film. Derfor øges produktionen i netop krigsårene og en decideret dansk filmkultur opstår. Filmene får skærpet deres genreramme, miljøet professionaliseres og national temaer krydres med international form og udtryk. I 1972 kommer den nye filmlov, og Det Danske Filminstitut bliver oprettet. Dermed står året 1972 som kulminationen af den institutionalisering, som dansk film satte i gang under krigen.

Ib Bondebjerg tager fat i et væld af genrer (eksempelvis film noir, farce, screw ball, social komedie, musical), film, personer, organisationer og udtryk i en bog, der frem for alt andet er velskrevet, læsevenlig og informativ. Overordnet set er Bondebjergs mission at genlæse såvel populære og klassiske film som Morten Korch-filmene og Olsen Banden samt mere stringent filmkunst som de realistiske film Danmark for alvor diskede op med i nybølgetiden i 1960’erne. Bondebjerg holder filmene op mod den transformation, det danske samfund undergår i de år, hvor det traditionelle landbrugssamfund med et mere gammeldags kønsrolle- og familiemønster bliver til det moderne velfærdssamfund med liberalisering af såvel familieliv som kønsroller.

Det er bogens unikke læsning af både populærfilm (især seriefilm som Far til Fire) og decideret filmkunst (såsom ”Weekend” og flere Carl Th. Dreyer-film), der gør den til et interessant og meget fordomsfrit bekendtskab. Bondebjerg tager dansk film over en bred kam og fornægter altså hverken det populære eller det kunstneriske. Samtidig har Bondebjerg i en sådan grad overblikket at han på fornem vis skifter mellem en æstetisk tilgang, en mere kultur- og mediehistorisk vinkel og endelig en publikums- og kritikervinkel. Sidstnævnte bliver blandt andet brugt til at genopfriske de danske filmdebatter, som herskede i periodens aviser og magasiner.

Om man er akademisk filmstudent, filmnørd med hang til hjemmebio eller bare glad for film, så er er der mange timers underholdning i Bondebjergs bog – og i de mange film han med sit sproglige engagement nærmest tvinger en til at se eller gense.

Bogen er venligst stillet til rådighed af
Gyldendal