Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
3D er tidens mest omdiskuterede format. Siden “Avatar” har vist os, at 3D ikke nødvendigvis blot er en gimmick, men kan bruges til at give film en vis dybde, har 3D slået sig så godt fast, at det næste skridt i teknologien i hjemmebiografen bliver 3D-fjernsyn. Den 3D-teknologi vi oplever i biografen, er nemlig en forholdsvis kompliceret sag, hvor vi i stuerne stadig må nøjes med de gode gamle 80’er rød/blå 3D-briller. Jeg kan stadig huske fascinationen af dette format, da jeg var barn, men i dag er det slet ikke imponerende. Med disse 3D-briller er der enorme problemer med farveskalaen, og endnu værre fungerer det slet ikke særlig godt. I visse scener ser det da fint ud, men der er ikke særlig mange lag, og når film som “Final Destination 4” netop bruger teknologien som en gimmick, hvor ting flyver ud i hovedet på publikum, bliver det kun meget værre, fordi ting der kommer for tæt på, blot bliver slørede og utroværdige. Denne udgivelse indeholder en helt normal version af filmen, og så naturligvis 3D-udgaven med 2 tilhørende sæt briller til. “Final Destination 4” er skabt til, at være en 3D-film fra starten af, og netop derfor fungerer ingen af versionerne optimalt. 3D-versionen giver et grimt billede med forvirrende farver, og en 3D-teknologi der hører fortiden til, og den normale version bliver meget svækket af, at mange scener har ting der flyver ud i hovedet på publikum - men nu uden anden effekt end løftede øjenbryn. Begge versioner hiver en ud af historien på hver deres måde, og så hjælper det bestemt ikke, at filmen i forvejen ikke er særlig god, og alt er forklaret og vist i de 3 tidligere kapitler i filmserien.
“Final Destination 4” omhandler en ny gruppe unge, der denne gang overlever en racerbilsulykke, da den ene får et syn. Han hiver en gruppe publikum med ud, og snart dør disse en efter en, i den rækkefølge de gjorde i hans syn. Historien er nøjagtig den samme som i de 3 første film, og alt ned til mindste detalje er blevet gjort før i disse film og sågar langt mere effektivt. Hvor den første film var en interessant modvægt til 90’ernes utal af middelmådige slasherfilm, er 4’eren her blot gentagelse efter gentagelse, og den bliver enormt trættende i længden. De to næste kapitler i serien endte med at være regulære splatterfilm med til tider fin humor, og 4’eren her prøver at være en blanding af det seriøse og useriøse, og fejler noget så grueligt hvad angår begge dele. Som en seriøs thriller/gyser hiver den fat i al for velkendte skemaer og formularer, og som en useriøs splatterfilm viser den egentlig aldrig noget nyt, og de forskellige dødsfald er mildest talt uinspirerende og uden kreativitet.
Instruktøren David R. Ellis stod også bag den langt overlegne “Final Destination 2”, men har i denne omgang fuldstændig mistet grebet. Han lider af et hårdt tilfælde af stilforvirring, der allerbedst vises i hans absurde klipning, der pludselig kan gå fra en spændingsscene til starttekster, eller fra en anden spændingsscene direkte over i en dårligt animeret sekvens. Man hives konstant ud af enhver form for stemning, og kastes rundt i et uforståeligt og al for velkendt univers. Skuespillet er nogenlunde på samme niveau, hvor alle fra hovedrolleindehaveren Bobby Campo til de små biroller virker som om, de læser noget for første gang op fra et manuskript.
Der er intet naturligt og flydende ved “Final Destination 4”, og troværdigheden falder lynhurtig fra af denne grund. Tilbage står en metervare, der skulle fungere som et brag af en slutning på en filmserie, men i stedet fremstår som langt det værste kapitel hidtil, og det på trods af den hårde kritik 3’eren i sin tid fik. Mest problematisk ved filmen er, at den er meget svær at se i nogle af de to udgaver på udgivelsen, da filmen er skabt som en gimmick, og denne gimmick ikke fungerer med den primitive teknologi vi har i hjemmebiografen.
Billede og Lyd - 3/6
Billedet står knivskarpt hvad angår begge udgaver, men er meget svær at nyde på trods af førnævnte dilemma. Detaljerne i farveskalaen og især de mørke sekvenser fungerer rigtig godt i den almene udgave, men man hives konstant ud af sin fascination, når 3D-effekterne går løs, og den dårlige CGI hæmmer helhedsoplevelsen. 3D-udgaven er svær at anmelde billedkvaliteten på, da 3D-brillerne ødelægger farverne fuldstændig. Billedet er dog stadig skarpt, men man bemærker det ikke rigtigt, da 3D-brillerne finder fokus andetsteds. Lyden er derimod upåklagelig i sin 5.1 DTS HD ukomprimerede udgave. Hvis man har et HD-surroundanlæg i hjemmet, vil man være godt tilfreds med filmens detaljerige lydunivers. Egentlig bør karakteren være højere, men billedsiden kan, på trods af sin skarphed, slet ikke nydes, og derfor ender karakteren så lavt.
Ekstramateriale - 4/6
Der er masser at gå i krig med af ekstramateriale. Først og fremmest er der en gennemgang af instruktøren for hvert af filmens dødsfald - hvordan de er lavet og tankerne bag. Herefter er der en håndfuld storyboards og animerede sekvenser før deres endelige udgave. En god portion slettede og udvidede scener er der også blevet plads til, og selvom kvaliteten altid er svingende her, er det som regel det første jeg ser efter filmen, da det giver enhver film en smule mere dybde. I “Final Destination 4” er langt de fleste scener dog klippet ud med meget god grund. Derimod foretrækker jeg begge de alternative slutninger til den rigtige, selvom ingen af disse er særligt imponerende heller. Til sidst er der den obligatoriske trailer.
SF/Fox
