Skriv en kommentar
First Cow er nok den mest dvælende biografoplevelse, jeg har haft i længere tid. Universet som bliver udfoldet i Kelly Reichardts lille anti-western er charmerende langsommeligt og udfolder et af de smukkeste og mest umiddelbare venskaber, denne anmelder har set på film længe.
Den første times tid studsede jeg mig over, om First Cow overhovedet ville optrappe en konflikt i sin fortælling, eller om filmen kun ønskede at dvæle ved tilstedeværelsen af sine karakterer og sit lille univers. Konflikten dukker dog op efterhånden og gør livet svært for vores hovedkarakterer. Men det taler kun til filmens fordel, at jeg som filmgænger absolut også havde været tilfreds, hvis intet næsten var hændt, for efter blot et par minutter var jeg klar på at tilbringe en evighed med Reichardts skarpskårne og charmerende karaktergalleri.
First Cow finder sted i 1820’ernes USA og er baseret på romanen The Half Life af Jonathan Raymond fra 2005. I filmen følger vi den amerikansk fødte kok Cookie og den kinesiske immigrant King-Lu, hvis veje krydses i det afsides Oregon. De to finder hurtigt ud, at de supplerer hinanden godt både som venner, samboende og business partnere. Sammen drømmer de om at åbne et hotel i San Francisco, men for at drømmen kan blive til virkelighed, har de brug for penge. De beslutter sig for at begynde at stjæle mælk fra den nærtboende og magtfulde forvalter, hvis ko er den eneste i hele territoriet. Mælken benytter Cookie til at bage kager, som de kan sælge på det nærtliggende marked, hvis udbud indtil da ikke har budt på søde sager af en sådan kvalitet. Spørgsmålet er, hvor længe de kan blive ved, før forvalteren finder ud af, at de stjæler fra ham?
Det er et skønt afbræk fra biografernes mange ’larger than life’ fortællinger, som spiller de her dage – herunder Dune – at First Cow er en så lille og fokuseret fortælling, som den er. Man er under filmens to timers spilletid fuldstændig overbevist om, at de små skæbner, som udfoldes i Kelly Reichardts anti-western, kunne have eksisteret i virkeligheden. Det skyldes treenigheden mellem et suverænt manuskript, brillante skuespilpræstationer fra især John Magaro og Orion Lee og en instruktør, som forstår, at en mindre men fokuseret og dvælende fortælling kan være mindst lige så effektfuld og nærgående som en spændingsfyldt thriller.
Samtidig er det skønt, at First Cow ikke er en af de film, hvis simple plot åbenlyst kun er camouflage for en større fortælling, hvis mening man er nødt til at sidde og dybdeanalysere efterfølgende for at finde hoved og hale i, hvordan filmen passer ind i en moderne kontekst. Selvfølgelig kan man sagtens udlede dybere tematikker af First Cow, men den kan også sagtens nydes som den lille fortælling, den er.
Et eksempel på det er, at vores ene hovedkarakter, King-Lu er kineser, men at hans race som sådan ingen rolle spiller. Kun en enkel gang bliver det insinueret, at racisme mod asiater eksisterer. Selvom Reichardts sagtens kunne have instrueret en effektfuld film med dybere og mere ubehagelige tematikker såsom racisme, så er det et dejligt afbræk, at King-Lu blot er kineser, fordi det er det, han er. Han er hverken en stereotyp eller ligegyldig bikarakter, som set i så mange typiske westerns, men derimod en helstøbt karakter med drømme om en bedre fremtid.
Filmen har da også sine problemer, eller et problem for at være mere præcis. Reichardts formår ikke at videregive, hvornår tid er passeret i filmens univers. Det leder til mindre irritationsøjeblikke, hvor seeren er nødt til at gætte sig til, hvor lang tid, der er passeret, for at filmens tidslinje giver mening. Det er ærgerligt, for ser man bort fra det, er First Cow intet mindre end en fantastisk skæv og til tider humoristisk fortælling, som man absolut bør give sig hen i et nedsunket biografsæde og give sin uafbrudte opmærksomhed.
First Cow kan opleves i en række danske biografer nu.
