Så kan du godt trække sydvesten på. Turen går til det vindblæste Cornwall, hvor musikmanageren Danny er på vej til en kollegas polterabend. Undervejs runder hans vej den lille flække Port Isaac, hvor hans storbymanerer kommer noget til kort. Kæk og smart i replikken vinder ikke rigtig indpas i det lille samfund, som lever sit eget stille fiskerliv. Men to ting spotter han dog ret hurtigt. En af fiskernes datter er slet ikke værst og så er der noget med de fiskere der. De kan nemlig synge som bare pokker. Sømandsviserne sidder lige i skabet og Danny øjner en mulighed. Med fare for at blive til grin beslutter Danny sig for at blive lidt i Port Isaac og se det hele an. Men som storbysnude får man ikke bare lige udstukket en accept…
Fisherman’s Friends er baseret på en virkelig hændelse, og hvis du ikke tror mig, så skynd dig ind på Spotify. Her kan du simpelthen lægge øre til det lystige skippersange om vind og vejr. Jeg kunne sådan set ikke lade være efter at have set filmen, for det er godt nok længe siden at jeg har oplevet så meget charme og humor i én og samme film. Og når den så samtidig er af autentisk ophav, så er det sådan set blot en endnu større bedrift. Fisherman’s Friends er en feel-good film, når de er bedst. Og det er de ellers sjældent. Dermed er det også afsløret at det lykkes at få de syngende sømænd ud på plade. Ja faktisk endte de med at ryge på album top 10 med deres første udgivelse.
James Purefoy kender du fra Solomon Kane og tv-serierne The Following og Rome. Han spiller fiskeren Jim, som er en slags leder i Fisherman’s Friends. Samtidig er han også far til Alwyn, som Danny har et godt øje til. Danny selv spilles af Daniel Mays, som er aktuel i krigsdramaet 1917. Blandt de velkendte ansigter finder du også David Hayman, som man husker hvis man har set Taboo og Drengen I Den Stribede Pyjamas. Her spiller han en af de ældre sømænd. Holdet er samlet af Chris Foggin, et forholdsvis ubeskrevet blad, men hvis han er i stand til at ramme samme sødme og underholdning i samme ret en anden gang, så må han gerne gå i køkkenet.
Filmen gik i de danske biografer, men fik ikke den store opmærksomhed. Det fortjener den dog i den grad. Den som ser Fisherman’s Friends og ikke omgående får lyst til at pakke sit habengut og flytte til Cornwall er ikke rigtig oppe i hovedet. Man kan roligt sige at den skriver sig fint ind blandt klassisk britisk humor, uden udelukkende at være en komedie. Saml alle du kender, store og små og sæt så Fisherman’s Friends på hjemmebiografen. Den er i min optik oppe på en ren 5’er, når vi tæller stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.