Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Tilbage i mine dage som præteenager, hvor flow-TV og udlejningsfilm dominerede, kørte der en ungdomsfilm på TV1000 ved navn “Three O’Clock High”. På en High School i USA træder en uskyldig elev skolens store bølle over tæerne, som resultat vil bøllen tæve nørden efter skole kl 15. Hele filmen forsøger nørden forgæves at komme ud af den aftale, da han ikke har en chance mod bøllen, men skæbnen vil ham noget andet. For blot få år siden opstøvede jeg filmen igen, og selvom filmen indeholder en del kitschede elementer (den er trods alt fra 1987), så holder den overraskende godt i dag. Nu ved jeg ikke, om skaberne af “Fist Fight” har set denne glemte perle, men plottet læner sig utroligt meget op af den. Udskift de to elever med lærere og du har “Fist Fight”! Indtil andet er modbevist, vil jeg næsten gå så langt som at kalde det for en genindspilning, da så mange detaljer er de samme, og hvis manuskriptforfatterne, instruktøren og producerne af “Three O’Clock High” ikke har fået nogle håndører for “Fist Fight”, er det ikke umuligt, at der kommer en sag ud af det i fremtiden.
I “Fist Fight” vil skolens hårde lærer (spillet af Ice Cube) slås mod skolens bløde lærer (spillet af Charlie Day) på skolens sidste dag, hvor eleverne går amok med practical jokes. Troværdigheden er i bund i “Fist Fight”, men da filmen er R-rated er der gjort plads til et par kunstneriske friheder, der er så langt ude, at filmen alligevel formår at fremprovokere en del latter. Filmen er generelt dårligt modtaget af anmelderne i USA, da den virker provokerende for provokationens skyld, men kan man se igennem denne detalje, er der både velplaceret komik, spænding og en spændingskurve der fungerer fremragende grundet filmens lave spilletid. “Fist Fight” er langt mere underholdende end jeg havde regnet med, og selvom “originalen” “Three O’Clock High” er en langt bedre film på alle niveauer, så er “Fist Fight” stadig en afdæmpet fornøjelse. Den går måske hurtigt i glemmebogen, men man fortryder ikke et øjeblik i dens selskab.
Charlie Day spiller altid et skvat, og det er han også i “Fist Fight”. Rollen klarer han ganske fint, men jeg må indrømme, at jeg er ved at være træt af, at se ham i den samme rolle igen og igen. Ice Cube spiller måske også altid hård, men han formår at vinkle sin rolle, så den passer til den pågældende film. I “Fist Fight” er han utroligt nok ikke direkte urimelig, men balancerer sin karakter lige præcis nok til, at gøre den troværdig og dynamisk. Den banebrydende rapper ender som filmens højdepunkt. Til at binde det hele sammen, er instruktør Richie Keen hyret. Manden har før lavet et par TV-film og enkelte episoder af en lang række TV-serier førhen. Han debut på det store lærred er urimeligt dårligt modtaget, for det er hovedsageligt hans evne for tempo, der gør, at filmen ikke falder til jorden. I filmens klimaks sættes den sande galskab løs, og det er både morsomt og adrenalinpumpende. Jeg går mod den gængse mening om “Fist Fight” og giver den en klar anbefaling med måde. Kunne du lide præmisset, og opsøg gerne “Three O’Clock High” - det er trods alt en bedre film.
Billede & Lyd - 5/6
Billedkvaliteten er helt i top med et rent og detaljeret transfer. Farverne er naturlige selv i de mest kaotiske øjeblikke, og selv i de mørkere scener opretholdes standarden. Lyden er også glimrende med en god tyngde og dybde. Alle højtalerne bliver brugt, og der mangler bestemt ikke bas under musiknumrene.
Ekstramateriale - 2/6
De slettede scener udgør ca. 15 minutter, og giver plads til en del mere galskab, men ville have ødelagt tempoet, hvis de var inkluderet i det færdige produkt. Derudover er der en meget kort featurette på 2 minutter, som selv med sin lave spilletid ikke er det værd.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.
