Skriv en kommentar
Hovedpersonen er den prisbelønnede dokumentarfilminstruktør My Larsen (Trine Dyrholm), hvis stil er kendt for at være både grænsesøgende og provokerende. Partiet Venstre hyrer hende til at lave en dokumentarfilm om den liberale kommune Ravnskov - for at modarbejde vælgernes politikerlede. My ser stort på sine principper og siger ja til opgaven. Borgmester Svend Balder (Lars Brygmann) er den lokale bykonge, hvis metoder ikke altid tåler dagens lys. Til gengæld sværger han til blondiner, og derfor er han ikke sen til at lukke My og hendes altid nærværende kamera ind i privatsfæren. Den sandhedssøgende My har også sine egne små lig i lasten, men hvor langt vil hun gå i sin stræben efter både at rydde op i sit eget liv og nå helt til bunds i borgmesterens ditto?
Magtens centrum viser sig at være et farligt sted at opholde sig, og det politiske - og ultimativt morderiske - spil bliver ikke mindre speget af tilstedeværelsen af en snagende journalist og en højst pligtopfyldende økonomidirektør (Kurt Ravn), der udover fluefiskeri også sysler med lidt filmarbejde i fritiden.
Alle væves ind i det samme korrupte spind, og i sidste ende er My ikke den eneste, som må betale ærlighedens pris.
Trine Dyrholm der har hovederollen som My, blev folkekendt for hendes rolle i Taxa men har før og også siden været med i langt mere spændende produktioner. Blandt andet Festen, P.O.V.
Fluerne på væggen er Nordisk Films nyeste bud på en film instrueret efter det Director's Cut-koncept, som instruktøren Åke Sandgren selv er blandt initiativtagerne til. Af andre film der er lavet under Directors Cut konceptet kan nævnes: Morten Arnfreds Lykkevej, Christoffer Boes Reconstruction og Jacob Thuesens Anklaget. Og der er mange flere på vej. Konceptet lyder på at indspilningsfasen skal værer kort og præcis, Budget på omkring 10 millioner og et langt klippeforløb.
Den politiske thriller er et relativt nyt fænomen i dansk film, men som ”Kongekabale” - og nu også ”Fluerne på væggen" - demonstrerer, er det politiske liv i Danmark spækket med dramatisk stof.
Åke Sandgren har hentet sin titel fra dokumentarfilmens verden. En flue på væggen er en instruktør, der lader sit kamera registrere hændelser uden selv at blande sig i begivenhedernes forløb. Men kan man stille skarpt på virkeligheden uden at kameraet tilstedeværelse vil påvirke den?
Naturligvis ikke, og derfor bliver ”Fluerne på væggen" ikke kun en skarp kommentar til realityshows og overvågningssamfund, men også en neglebidsfremkaldende spændingsfilm, der inspireret af bl.a. Farum-modellen tager brodne kar i det politiske system ved vingebenet.
Og da dejlige Trine Dyrholm spiller hovedrollen, kommer kærligheden uvægerligt til at spille med i en historie, der illustrerer, hvor galt det kan gå, når den første og den fjerde statsmagt blander om ikke blod, så kropsvæsker.
åØåÅke Sandgren om ”Fluerne på væggen”: Tidligt i processen spurgte en kollega, hvad for en film jeg var i gang med. Den hedder "Psykopaterne", svarede jeg spontant. Det har været denne histories undertekst, og det fik skuespillerne også at vide. Min film handler om vor tids nye psykopater, ikke af den patologiske variant, men den moderne stuerene, kreative psykopat. Dem finder vi i kunstens verden og blandt politikere - og sikkert også andre steder. De beundres ofte for deres mod og nytænkning. Mine hovedpersoner iscenesætter deres egne liv, overbeviste om at de selv skriver drejebogen. Virkeligheden er et stykke modellervoks i deres hænder. Filmens filminstruktør iscenesætter sig selv og sine brister i troen på den gode historie, mens den populistiske politiker tilsidesætter de demokratiske principper og bygger luftkasteller af sine visioner om livskvalitet. Hun skal instruerer en film om ham og hans succeskommune, men forelsker sig i sit offer. Begge foragter det, den anden står for, men alligevel finder de tryghed hos hinanden. Farum-sagen satte et gerningssted på landkortet i Danmark. Vores politikere har vist sig at være lige så korrupte og beregnende som deres udenlandske kolleger. Men hos os har vi ingen mafiosoer. I Skandinavien holder de sig i deres villaer, mens de ihærdigt arbejder på at blive genvalgt til næste valgperiode. Min film er også en film om en instruktør, der selv bliver filmet, og formen lander derfor i limbo - midtvejs mellem fiktion og virkelighed.
Fluerne på væggen er endnu en dansk politisk thriller, der kærkommen følger efter Kongekabale. Fluerne på væggen er dog filmet i en helt anden stil, til tider nærmest dokomentarisk, på grund af at meget af historien bliver oplevet igennem forskellige videokameraer. Dette giver en spændende vinkel på det hele, og umiddelbart leder tankerne hen på vor tids mange medie-spil og reality-show. Selvom det måske godt kan lyde som om det bliver for meget i løbet af filmen, er det aligevel lykkedes at klippe det sammen på en måde, så det forbliver interessant, lige til den nervepirrende slutning.
Skuespillet er virkelig godt og Trine Dyrholm spiller så blændende, at der ikke går mange minutter før man er klar over hvilken personlighed hun giver et potræt af. Trine Dyrholm har de sidste år bevist at hun overbevisende kan bære en hovederolle, og at der sagtens kan komme en fin skuespillerkarriere ud af, at starte med at danse i måneskin. Lars Brygmann beviser endnu engang at han er en af vor tids helt store skuespillere, hvis bare han for lov til det. Vi så det i Rambrant og hans rolle i Flugerne på væggen som dem overlegne borgmester med masser af lig i lasten og falske bilag i skuffen, er endnu et mesterligt menneskepotræt. Kurt Ravn som de fleste nok forbinder med Røde fra Matador, og som skuespilleren der også kan synge opera, får her lov til at have en rigtig spændende rolle. Han er Borgmesterenes højre hånd der efter mange års svindel, opdager at han er blevet brugt og nu blot skal kasseres, så borgmesteren kan gå fri. Dette fører ham ud på et overdrev hvor mord måske er den eneste udvej. Og så er det jo ikke dårligt, når man er pokkers god til at skyde med jagt-bue. Dejligt at se at en af vore folkekære skuespillere stadigvæk kan sit Kram, og at man til og med skulle få ham at se i en rolle der ballancere imellem god og ond, er lidt af en overraskelse. Men heldigvis til den spændende side. Lidt ligesom da Ulf Pilgaard dukkede op som psykopatisk skurk i Nattevagten.
Fluerne på væggen er en spændende historie der afdækker hvor råddent det kan være på toppen. Nettop råddenskabet og det at kommunen har op til flere lig i lasten, får man en fin hentydning til allerede i starten af filmen, da My tjekker ind på hendes værelse og undres over lugten, for blot at finde ud af at der ligger en død ræv og rådner under hendes gulv. Hotel personalet ved det, men er ikke istand til at gøre noget ved det. Men My har sørme sat sig i sinde at gøre noget ved Ravnskovs råddenskab, selvom det kan få uoverskuelige konsekvenser. Åke Sandgren har sammen med den gode historie og det fine skuespillerhold lavet en film, der nok skal blive snakket om på de forskellige kommunekontorer landet over.
