Den kloge narrer den mindre kloge
Nicky Spurgeon (Will Smith) er en erfaren vaneforbryder, som anses som en af verdens bedste og mest effektive svindlere. Nicky er en del af en større kriminel organisation, der tjener styrtende med penge på at narre folk med udspekulerede svindelnumre eller helt ubemærket frarøver punge, ure, smykker og tasker fra intetanende mennesker. En dag bliver Nicky selv offer for et svindelnummer af den unge og smukke Jess Barrett (Margot Robbie), men Nicky har set det komme flere kilometer væk.
Der opstår straks kemi mellem de to, og Nicky tager Jess med ind under organisationens paraply for at lære hende op til at benytte hendes kvindetække og blive en bedre tyv. Jess har et naturtalent til at nuppe værdigenstande fra folk og hun bliver straks indlemmet i organisationen. Men kan man stole på en tyv? Det er i den grad svært for både lærermesteren og eleven at være i et romantisk forhold, når ens partner lever af at narre alt og alle.
Snyd, svindel og humbug
Forbryderbanden fungerer som enhver anden multinational organisation: den er topstyret, har klare retningslinjer for hvad man må og ikke må, og så ligner hovedkvarteret et typisk kontorlandskab. Forskellen ligger dog i, at banden handler med hælervarer. Hvorimod det med at narrer folk, måske ikke er så forskellig fra andre store firmaer…?
Focus er lidt en blanding af Ocean’s Eleven (2001) og Now You See Me (2013): vi har både at gøre med en organiseret tyveribande, et stort kub og det hele udført med lidt trylleri. Men det handler overordnet om, at både karaktererne og publikummet kommer i konstant tvivl om, hvem der snører hvem, og om man nu har regnet det hele ud eller ej.
Da Nicky bliver sat til at håndterer bandens store udbytte, står hovmod pludselig for fald da det gamle ludomani dukker op i ham igen. Eller gør den? Man er hele tiden i tvivl, for svindelnumrene er så velgennemtænkte og udspekulerede. Hvem narrer hvem og hvornår er det et trick og hvornår er det ikke? Det er filmens største force, selvom det til tider kan virke en smule for overdrevet!
Det bliver dog også et problem for Nicky i filmen. Når man er verdens bedste svindler og snydepels, hvordan kan man så overhovedet få nogen til at stole på en? Hvornår ved andre om man er oprigtig eller om man fyrer lort af? Når scenerne mellem Nicky og Jess bliver så flødeskumsagtige romantiske, så skal man lige stoppe op inden man kaster det hele op igen, og så overveje om der måske også en bagside til dette romantiske slikland? Er det også snyd det hele?
Focus går måske en smule for vidt, men er helt sikkert en gennemsyn værd. Det kan være underholdende at sidde at gætte med, hvornår noget er sandt eller falsk. Der er dog nogle gange hvor man helt sikkert har lugtet lunten flere kilometer væk; ligesom Nicky gjorde da han selv forsøgt narret.
Filmen er venligst stillet til rådighed af: Warner Home Video.