Skriv en kommentar
Alle har et forhold til folkeskolen, fordi alle har gået der. Derfor er debatten også stor når reformer, strejker og lockouts er i fokus frem for det som det egentlig burde handle om: børnenes læring og trivsel. Mange ungdomsfilm handler om det vilde high school- og collegeliv, men få film behandler folkeskolen og dens problematikker, og det er egentlig mærkeligt, for det er her der er størst mulighed for at præge børnene i en god retning. Den danske film Drømmen (2006) havde fokus på det autoritære folkeskolesystem, men foregik i 60’erne, mens den indiske og ganske fremragende Like Stars on Earth (2007) på bedste vis viste, hvad en god lærer kunne gøre for et barn, men på en helt anden kulturel baggrund end den vi er vant til. Den franske Folkeskolen derimod ligner langt mere vores egen danske folkeskole, og derfor er det en rigtig god film til at vise folkeskolens op- og nedture og især sætte fokus på nogle af de problematikker folkeskolen og lærerne kæmper med.
Florence (Sara Forestier) er folkeskolelærer og en meget dedikeret en af slagsen. Hun lægger hele sin sjæl i sit arbejde, og da hun møder drengen Sacha (Ghillas Bendjoudi), en problematisk elev, gør hun alt, hvad hun kan, for at redde ham og forsømmer endda sine egne forpligtelser og sætter spørgsmålstegn ved sit kald som lærer. Florence vil snart indse, at det aldrig er for sent at lære.
Det seneste års tid har jeg selv arbejdet på en folkeskole, og derfor er det nemt for mig at sætte sig ind i de problematikker, der kan opstå på sådan en arbejdsplads, hvor man er nødt til at skabe relationer til nogle børn og unge mennesker, uden at man bliver alt for involveret. Det er en hårfin grænse, hvor man skal agere både vejleder og ven og forsøge sit bedste på at guide hver enkelt elev videre i livet på bedste vis. Ikke én elev ligner hinanden og derfor kan og skal alle behandles forskelligt, og jeg har kæmpe respekt for det arbejde som mange lærere lægger for dagen.Folkeskolen sætter rigtig fin fokus på netop det svære ved at være lærer og viser dagligdagens helt almindelige konflikter og glæder i et klasseværelse. Florence, der både er fraskilt og samtidig har sin egen søn i klassen, forsøger virkelig at gøre det bedst mulige for alle. Derfor glemmer hun ind i mellem sin egen søn i forsøget på at hjælpe Sascha, en dreng, hvis mor bare lader ham være alene, fordi hun ikke kan overskue at tage sig af ham på trods af, at hun ellers har arbejde og penge. Sascha er voldsomt ud af reagerende og besvarer ofte sine konflikter og problemer med vold, men Florence kan samtidig se, at det ikke er Saschas egen skyld, han kæmper blot for at passe ind og være lige så almindelige som andre elever.
Jeg synes virkelig at folk burde se dette drama, da den sagtens ville kunne åbne øjnene for nogle mennesker og det arbejde og de situationer som mange lærere står i. Det er på ingen måde et forsvar af lærerne og den omdiskuterede danske folkeskolereform, men filmen viser måske nogle ting, som mange, der ikke har med folkeskolen at gøre, ikke lige er klar over. Desværre er en film som Folkeskolen ikke appellerende til det danske filmpublikum, fordi den er fransk, og det er virkelig meget få franske film, der slipper igennem nåleøjet og bliver internationalt anerkendte. Ikke desto mindre vil jeg gerne foreslå, at man ser Folkeskolen og tænker over den. Vi bliver aldrig for gamle til at lære, hvad end vi selv er lærere eller har et helt andet job. Folkeskolen er fransk hverdagsdrama, når det er bedst.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.
