Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Forestillinger (3DVD)

4. oktober 2007 af Michael Panduro

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Forestillinger (3DVD) billede

En kæmpe satsning der til fulde kommer til sin ret på DVD

Per Fly og Danmarks Radios store fiktionssatsning i år delte vandene mellem et bredt publikum der ikke var helt klar til at sluge den innovative fortælleform og et begejstret anmelderkorps der kaldte det dansk TV-dramas største, kunstneriske triumf nogensinde. Når serien måske ikke var helt velafmålt til det brede, primetime publikum, så må den siges at komme til sin ret på DVD. Det er en imponerende udgivelse med masser af fordybende bonusmateriale der giver fænomenet ”Forestillinger” endnu en dimension.

Skal man starte med historien, så er den for så vidt simpel nok. Seriens seks afsnit roterer om en uropsætning af Shakespeares ellers uopsættelige digt, Venus og Adonis, på Sortedams-teatret. Central er instruktøren, Marko, der bruger stykket som en proces af selvransagelse. Skuespillerne tæller både hans eks-kone, hans kæreste gennem fem år, der just er gået fra ham, og selvsamme kærestes gamle flirt fra skuespillerskolen. Teenage-datteren, som han altid har sat lavere end sin instruktørvirke, er også med som still-fotograf til prøverne. Oven i det kommer det anstrengte forhold til teaterdirektøren som i Markos øjne ikke længere giver ham det nødvendige modspil. Disse seks karakterer - Marko, hans datter, hans direktør, hans eks-kone, hans kæreste og hendes gamle elsker – de er vores hovedpersoner. Mesterstregen ligger så i at vi gennem seks afsnit får hver enkelt hovedpersons forestilling om hvad der sker gennem prøverne og til premieren.

Det er et genialt påfund. En søgen efter det nærmeste filmmediet kan komme på objektivitet, nemlig at vise alle tilgængelige, subjektive sider af en sag. Ved at lade den naive og overvældede skuespiller, Jakob, være udgangspunktet i første afsnit præsenteres vi som publikum for et forløb som vi senere er tilbøjelige til at tro er sandt og objektivt. Men langsomt, gennem de andre personers forståelse af forskellige hændelser, går det op for os at Jakob ikke er en pålidelig fortæller, lige så lidt som nogen af de andre er det. Det er en imponerende fortælleform, en glimrende måde at bibeholde spændingen og en tankevækkende kommentar til ikke bare vore dages dramatik, men vore dages medievirksomhed i det hele taget.

Det er karaktererne det handler om og vores syn på dem er flydende hele vejen igennem. Til slut, før sidste afsnit der handler om Marko, er man stadig i tvivl om hans tanker og motiver – ret imponerende efter fem timers TV.

Dramatisk arbejder Per Fly som tidligere med de helt store følelser. Fortællingen ender med at rotere om Marko og hans liv og virke, men alle vore personer har problemer og valg de skal træffe. Det ville være en skam at afsløre for meget for de der stadig har serien til gode, men afsløres skal det at Per Fly har samlet et solidt ensemble der formår at levere nogle af livets helt store problemstillnger uden at kamme over. I sær Dejan Cukic som Marko og Jesper Christensen som teaterdirektøren Jens er fantastisk nærværende og troværdige i de komplekse protrætter.

Serien formår at være spændende næsten hele vejen igennem. Fra tid til anden går det lidt i stå, særligt i det umådeligt tunge og alvorlige afsnit om eks-konen, Eva, og der er da også skuespilspræstationer der falder igennem (hende der spiller Jesper Christensens kone virker divisioner under resten af holdet), men generelt er både tempo velvalgt og skuespillet imponerende. Det er en ovenud imponerende bedrift at holde styr på alle grene af historien her, særligt med de mange understrømme af social- og kulturpolitisk kommentar der løber under overfalden. Det var nok ikke den store overraskelse for Fly og co. at serien ikke blev den store seer-succes. Men hatten af for at få den lavet alligevel!

Det kan godt betale sig at få fingre i den specielle DVD-udgivelse der indeholder en tredje DVD med over tre timers bonusmateriale. Der er nemlig intet overflødigt her, kun sagligt funderet og gennemarbejdet stof. Ud over glimrende og informative kommentarspor fra Per Fly og de enkelte skuespillere over deres respektive afsnit, får vi nemlig på bonusdisken et væld af dokumentarer og interviews. ”Skuespillernes Forestillinger” er en timelang dokumentarfilm om tilblivelsen af serien. Der er masser af interviews med skuespillere og Per Fly om intentionerne og arbejdsformen. Der er stor fokus på den måde Fly i samarbejde med skuespillerne udviklede karaktererne løbende og arbejdede meget med improvisation. Det sidste understøttes af den lille featurette, ”Kunsten at improvisere”. Der er sammenlignende udklip af samme scene vist fra forskellige synspunkter, seks små trailere, der er interviews om Shakespeares stykke både i sig selv og i forhold til serien, samt en række vers opløst af de medvirkende. Afsluttende er der uklippede uddrag af de lange karakterinterviews Per Fly selv udførte med skuespillerne og som er en del af den færdige serie. Oven i alt det får vi til sidst en lille booklet med uddrag af Shakespeares digt og et analyserende og indsigtsfuldt essay af Lea Løppenthin.

Det er en af de mest imponerende omgange dansk TV-dramatik jeg nogensinde har set, som Per Fly har fået stablet på benene her og indpakningen er ligeledes blandt det mest imponerende set på vore breddegrader. Da serien ikke får topkarakter er det først og fremmest fordi jeg synes den har nogle små svagheder rundt omkring, et par gange hvor den svært holdbare illusion brydes og en skuespiller falder igennem. Som helhed er det dog svært at pege fingre af et projekt der er så ovenud vellykket som ”Forestillinger”. Så absolut anbefalet!

DVDen er venligst stillet til rådighed af:Universal Music Danmark.

Titel: Forestillinger
Original Titel: Forestillinger
Premieredato: 20. september 2007
Instruktør: Per Fly
Skuespillere: Dejan Cukic, Jesper Christensen, Sonja Richter, Mads Wille, Pernilla August, Sara Hjort Ditlevsen
Spilletid: 348 min.
Selskab: Zentropa / Danmarks Radio m.fl., Universal, 2007
Genre: Drama
Link: http://www.dr.dk/DR1/Forestillinger/


banner
Overskrift Højre Block
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...