Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Fotomodeller Jages

18. marts 2006 af Kristian Jensen

6 stjerner Skriv en kommentar

Fotomodeller Jages billede

” We all go a little mad sometimes” - Norman Bates.

Det er ikke et tilfælde, at jeg indleder denne anmeldelse med et citat, fra en af de bedste film-psykopater i vor tid. Psykopaten fra Alfred Hitchcocks klassiker Psycho fra 1960, har nemlig meget tilfælles med deliristen i Michael Powells film fra samme år. Men mens Psycho, til Hitchcocks store forundring, blev en af verdens mest indflydelsesrige gyserfilm, blev Powells Fotomodeller Jages forbudt i sit hjemland, og lagde Powells karriere i ruiner. Verden er IKKE retfærdig!
Men heldigvis for os alle sammen er filmen nu blevet genudgivet i en lækker DVD udgave, så vi alle nu kan nyde dette mesterværk.

Historien i Fotomodeller Jages minder meget om den i Psycho. Den sympatiske Mark Lewis (Carl Boehm) arbejder om dagen som fotograf i et filmstudie, og har samtidig en sidetjans som pornofotograf for den lokale kioskejer. Udadtil virker alt som det skal være, men Mark Lewis gemmer på en frygtelig hemmelighed. Lewis er søn af en verdenskendt biolog, der forskede i nervesystemets reaktion på frygt. Faderen brugte sin søn som forsøgskanin i sine eksperimenter og filmede derfor konstant sønnen. Faderens misbrug af sin søn har resulteret i, at Mark har udviklet sig til et perverteret monster, der uden hæmninger myrder unge kvinder, mens han filmer det.
Udover at være en gyserfilm er Fotomodeller Jages samtidig en umulig kærlighedshistorie mellem Mark og den uskyldige Helen (Anna Massey), der uvidende om Marks hemmeligheder, beder ham tage nogle billeder til en børnebog, som hun er ved at skrive. Naturligvis kan forholdet ikke fortsætte, og ender i stedet som en romantisk tragedie, hvor uskyld møder synden ansigt til ansigt.

Fotomodeller Jages fik en af de hårdeste pressemodtagelser i den moderne filmhistorie. En britisk filmanmelder proklamerede ligefrem, at man burde skylle filmen ud i kloakken, og aldrig tale om den mere. Men heldigvis var der ingen, der tog denne opfordring bogstaveligt. Senere hen er Fotomodeller Jages gået hen og blevet en af de mest betydningsfulde film inden for gysergenren, og dette er bestemt ikke uden grund. Powells film er en skarp kommentar til samfundets og ikke mindst filmmediets voyeristiske natur, der hæmningsløst fremstiller den afvigende menneskelige psyke, som værende varm og human. Samtidig levere skuespillerne en række præstationer, der er så fantastiske, at man næppe vil glemme dem foreløbigt.

Den tyske skuespiller Carl Boehm spiller rollen som Mark Lewis, med en følsomhed der kryber helt ind under huden og bider sig fast. Med sine gyldne lokker og de blå øjne, ligner han enhver svigermors drøm, men inden under det smukke udseende gemmer der sig et frådende monster. Boehm gør det, som Anthony Perkins gjorde så godt i Psycho, nemlig at spille en skizofren psykopat, så det virker yderst troværdigt og ikke mindst sindssygt uhyggeligt.
Anna Massey er ligeledes fantastisk i rollen som Helen, der uvildigt hvirvles ind i Marks forstyrrede sind. Massey tilfører rollen som Helen noget ekstraordinært, som man sjældent ser hos andre skuespillere. Hendes renhed og uskyld trænger ud igennem skærmen, og får hende til at fremstå troværdig og besnærende.

Jeg kan ikke beskrive med ord hvor højt jeg elsker denne film! Den er et absolut must for alle filmelskere, også selvom man ikke kan lide gyserfilm. Uden tvivl et af de absolutte mesterværker inden for genren, der alt for sent har fået sin retmæssige plads i gysets hall of fame. Se den – se den!!

Ekstramateriale.

Der er ikke særlig meget ekstramateriale at finde på DVD’en - desværre!
Udover et billedgalleri med stills fra filmen, finder man den super kitchede originaltrailer – der i sig selv er umanerligt underholdende med sin klassiske tresser filmmusik.
Det mest interessante af materialet er derimod den 19 minutter lange dokumentarfilm ”Øjne der ser” der omhandler filmens tilblivelse, og hvilken betydning den fik for Michael Powells senere karriere. Blandt de interviewede finder man blandt andre så prominente gæster som Martin Scorsese og Thelma Schoonmaker (Powells enke). Ydermere fortæller Carl Boehm om sit forhold til rollen som Mark Lewis. ”Øjne der ser” er en absolut seværdig lille film, der hylder Fotomodeller Jages som den fantastiske film den nu engang er.
Tre stjerner..

Filmen er venligst stillet til rådighed af www.universalpictures.dk

Titel: Fotomodeller Jages
Original Titel: Peeping Tom
Premieredato: 1. marts 2006
Instruktør: Michael Powell
Skuespillere: Carl Boehm, Moira Shearer, Anna Massey, Maxine Audley, Brenda Bruce, Jack Watson, Shirley Anne Field, Pamela Green
Spilletid: 101 min.
Selskab: Anglo-Amalgamated Productions, Universal Pictures Danmark, 06
Genre: Gyser





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...