Skriv en kommentar
Marie-Laurence, også kaldet ML, og hendes mand Piotr bor i Paris og skal holde middag for deres nærmeste venner og familie. De har dog ikke synderlig meget lyst, da deres ægteskab på det sidste har kørt lidt på pumperne, og de er ikke de eneste, for alle gæsterne har ligeledes deres egne problemer at rode med. Ingen ser frem til en aften, hvor det forventes at man er i godt humør og alle forsøger desperat at holde paraderne oppe. Alle har noget at skjule, selv værtparret; Piotr har inviteret ML´s tidligere elsker Jean-Louis uden at vide det, og falder selv for en gammel flamme Sarah, som er kone til en af de indbudte gæster Lucas. Lucas forsøger at headhunte ML, der selv i sidste øjeblik inviterer hendes flamingolærer Manuela, i håb om at hun og Jean-Louis kan finde sammen. Mélanie har besluttet sig for at fortælle sin mand Alain, at hun har en affære og vil skilles, men Alain er alt for fokuseret på sit job som læge, til at registrere at noget er galt. ML´s søster Juliette vender hjem fra filmoptagelse med sin ukendte og 30 år ældre kæreste Erwann, og hun får problemer, da hendes far, som hun ikke snakker med, pludselig dukker op.
Alle har noget at skjule i denne film, og der er et væld af undertoner og indforståede blikke. Der bliver snakket i et væld, men parret Lucas og Sarah er de eneste, der for alvor konfronterer hinanden, hvilket er forfriskende. De er efter min mening, de to mest interessante karakterer, da der er handling bag deres ord og derved opstår der en sand konflikt. De er agerende individer, hvilket gør dem realistiske og interessante. Snakken går i et væld, hvilket bliver gjort tåleligt af en velskrevet komisk og skarp dialog. Det kan dog ikke ændre på det fact, at det her er mere en snakkefilm end noget andet. Der er få handlinger, og ved filmens ende får man selv oplevelsen af, at have deltaget i et middagsselskab, hvor man har fået snakket ørerne af. Filmen får ens tanker hen på den franske nybølge instruktør Rohmer; i hans film er snakken den eneste handling man får.
”Franske Forviklinger” er fyldt med frustration og spændinger og ingen af karaktererne virker rigtig lykkelige; i hvert fald ikke i de ”officielle” forhold de er i. De har taget deres liv op til revision, og længerevarende forhold virker dødsdømt i denne film. Denne kyniske tilgang sparer os dog for romantiserende Hollywood pladder, som man bl.a. så det i filmen ”He´s just not that into you”. Og på trods af, at det er en ret sortseende film, med et pessimistisk syn på længerevarende forhold, er det en farverig film. Paris´ gader er fyldt med musik og dans, og filmen byder på enkelte rigtig morsomme scener. F.eks. da Juliettes kæreste og far, der er jævnaldrende, snakker om ældre mænd med unge koner, uden Juliettes far er klar over, at han sidder over for datterens kæreste. Juliettes far siger til Ewan ”Find en pige, der er til gamle bæsser – de findes”.
Filmen udspiller sig i princippet kun over en enkelt dag, nemlig den 21. Juni, men undervejs får vi flashforward til året efter på samme dato. Denne struktur giver filmen en god fremdrift og flashforward´ne bryder den intense dialog ved middagen. Det er en interessant film at betragte, og filmens kyniske humor er rigtig underholdende. Problemet er dog, at jeg betragter og ikke bliver indlevet i handlingen. Opbygning er interessant, men den megen snak, bliver en smule trættende i længden.
