Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Frederick Forsyth’s Icon (DVD)

2. december 2005 af Søren Rasmussen

2 stjerner Skriv en kommentar

Frederick Forsyth’s Icon (DVD) billede

Icon er et forsøg på at lave en spion-thriller hvis handling udspiller sig i et moderne og blomstrende Rusland. Den er også noget af det kedeligste jeg længe har set.

Hvis det ikke var fordi jeg skulle anmelde Frederick Forsyth’s Icon var jeg aldrig kommet igennem den. Jeg har aldrig læst bogen men Icon er efter sigende løst basseret på en bog af Frederick Forsyth. Bogen skulle efter sigende også være væsentligt bedre og det håber jeg da for Forsyth’s skyld for det er godt nok en sølle omgang det her. Men ikke et ord mere om bogen. Lad os koncentrere os om mini-serien. Icon er en mini-serie i to dele lavet af Hallmark, som gennem tiden har lagt navn til en del tv produktioner af varierende kvalitet.

Jason Monk (Patrick Swayze) er en spion som havde sin storhedstid under den kolde krig. Hans tid som spion efterlod dog hans liv i ruiner og nu lever han et simpelt og tilbagetrukket liv. Han må dog træde i aktion igen da et biologisk våben (opfundet af Russerne under den kolde krig) bliver stjålet af en mystisk terrorist.
Den Britiske ambassadør Sir Nigel, spillet af Michael York, kalder Monk tilbage til Moskva og hurtigt vikles han ind i et net af forræderi og intriger, som trækker spor helt ind i toppen af det nye Ruslands ledelse. Samtidig med Monks mission er Rusland da også i gang med et meget amerikansk inspireret præsidentvalg. To kandidater kæmper om folkets gunst. Den medie-mindede og veltalende industrialist mod den principfaste og folkelige general. Det viser sig hurtigt at sagen om det stjålne bio-våben er involveret i præsidentvalget og herfra udvikler historien sig ganske efter bogen og uden de store overraskelser.

Icon er ganske simpelt forudsigelig og kedelig. De par gode skuespillere som er blevet samlet magter på ingen måde at hæve et sjusket screenplay op på et niveau som man gider at bruge penge på. Udover at handlingen er kedelig ligger den også gentagne gange på grænsen til det utroværdige og hovedrystende dårlige. Man tror simpelthen ikke på den og til sidst føler man sig lidt til grin over at bruge tid på det.
Af positive ting skal det dog siges at Patrick Swayze gør det udmærket som hærget og bitter kold-krigs agent, så måske han skulle prøve den rolle igen. Det er også ganske spændende at se Moskva fra filmens ”realistiske” vinkel. I Hollywood film er Moskva jo som oftest mørk, dyster og snedækket. Her er det mere grønt og glansbillede agtigt. Om det så er mere realistisk skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men forfriskende er det da.

Udover et par interviews indeholder Icon ingen ekstramateriale af betydning.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.

Titel: Frederick Forsyth’s Icon
Original Titel: Frederick Forsyth’s Icon
Premieredato: 7. december 2005
Instruktør: Charles Martin Smith
Skuespillere: Michael York, Patrick Swayze, Patrick Bergin, Marta Kondova, Joss Ackland, Annika Peterson, Ben Cross, Jeff Fahey
Spilletid: 190 min.
Selskab: Hallmark
Genre: Thriller


banner
Overskrift Højre Block
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time
THE SUBSTANCE
Alien: Romulus
Smile 2
THE APPRENTICE
The Exorcism (Bl...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...