Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Heretic
Heretic billede

Vejen Hjem


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Free State of Jones

15. september 2016 af Astrid Skov-Jakobsen

4 stjerner Skriv en kommentar

Free State of Jones billede

Matthew McConaughey som ru sydstatshelt i underholdende historisk drama

Det historiske drama Free State of Jones fortæller en sand historie, om en tid der sjældent er blevet udforsket på filmlærredet. Der har været rigeligt med beretninger om den Amerikanske borgerkrig. Om sydstaterne vs. nordstaterne, slaveejerne vs. Lincolns lighedssøgende soldater. Tiden i syden efter nordstaternes sejr, efter grundlæggelsen af de forenede amerikanske stater, hvor det blev erklæret sort på hvidt at alle mænd var født lige og frie, er dog en ofte forbigået historie. Det har været mere opmuntrende og behageligt at slutte denne tids historie med nordstaternes sejr over uretfærdighed, undertrykkelse og racisme. Helt så nemt forløber den sande historie sig dog desværre ikke.

Free State of Jones giver et lille indblik i den glemte tid, de ignorerede problemer og konflikterne der fulgte sydstaternes modvillige officielle afskaffelse af slaveriet. Free State of Jones er samtidig historien om en heltemodig sydstatsmand, som valgte at bryde med det racistiske etablissement, gøre oprør mod sine rige landsmænd, og kæmpe for et lige og frit samfund i syden.

Først og fremmest en helteberetning

Vi møder Newt Knight (Matthew McConaughey) på slagmarken som sygehjælper. Han styrter rundt mellem afrevne lemmer, mudder og blod. Han redder hvem han kan redde, men er først og fremmest førstehåndsvidne til en masse død og ødelæggelse. Hvad kæmper de for, spørger han sig selv og svaret huer ham ikke – de fattige bønder ved hans side har forladt egen grund, kone og børn for at sikre de rige plantageejers ret til at eje slaver og blive endnu rigere. For at gøre ondt værre opkræver loyale soldater urimelige skatter hos de allerede hårdt pressede bønders tilbageladte koner.

Newt forlader sin plads i hæren, flygter ud i sumpen, hvor han finder uventet solidaritet blandt undslupne slaver og påbegynder en alternativ koloni. Newt er en stædig mand med stærke holdninger og et gennemtrængende retfærdighedsgen. Vi følger hans kamp, først som desertør, sidenhen som leder af en oprørshær under krigen og til slut som forgangsmand med sit uofficielle ægteskab til en sort kvinde og etableringen af et integreret samfund med sorte og hvide indbyggere.

Matthew McConaughey spiller den altoverskyggende hovedrolle, og han er i sit rette element som den rustikke og principfaste Newt. Få andre ville kunne få den særlige blanding af amerikansk sentimentalitet og macho-charme til at virke så overbevisende. Han bidrager med en indtagende autenticitet som den retfærdighedssøgende sydstatsmand i sumpen, og det er nemt at blive forført af. Alligevel sidder man tilbage med en lidt ærgerlig fornemmelse af, at det er den hvide mand, som i den grad er helten i en film, som også gerne vil sige noget om racediskriminationens historie i USA. Fristelsen er naturligvis stor, når man har så karismatisk en skuespiller som Matthew McConaughey i hovedrollen, men mon ikke den sympatiske fortælling som Free State of Jones tilsyneladende gerne vil vise om den hårde og endnu relevante kamp mod racisme og uretfærdighed i USA havde været mere slagkraftig og aktuel, hvis de undslupne slaver og Newt Knights sorte brud Rachel (Gugu Mbatha-Raw) i højere grad havde haft en selvstændig stemme i filmen.

Spændende, atmosfærisk og velmenende

Trods dette er Free State of Jones indrømmet et ganske underholdende historisk drama, som både kan frembringe enkelte tårer, overraske med små velkoreograferet actionsekvenser, forarge med sin historisk korrekte brutalitet og gøre opmærksom på en glemt historie, der har stor relevans i det aktuelle amerikanske samfund. Når Newt bønfalder sin bedste ven, den tidligere slave Moses (Mehershala Ali), om at lade ham føre ordet ved bortførelsen af Moses’ søn lyder begrundelsen: ”They’ll arrest me, they’ll kill you”. Et udsagn som trækker yderst relevante tråde helt op til dagens USA.
Det er vigtigt at historien om USA’s afskaffelse af slaveriet også behandler den langsomme og pinefulde overgang som det forløb under. Det har været en lang og blodig affære som fortsatte lang tid efter borgerkrigens ende i 1865, hvor afstanden fra den officielle lovgivnings pæne og lighedssøgende sprog til virkelighedens egentlige daglige implementering deraf har været stor og smertefuld. Ægte retfærdighed, lighed og frihed har de frigivne slaver i syden måttet se langt efter.

Free State of Jones griber fint muligheden for at skabe opmærksomhed omkring denne væsentlige periode i amerikansk historie, men er dog først og fremmest en underholdende heltefortælling, hvis socialpolitiske egenskaber forbliver et uudforsket sidespor. Free State of Jones er dog et medrivende drama med hjertet på rette sted.

Titel: Free State of Jones
Original Titel: Free State of Jones
Premieredato: 15. september 2016
Instruktør: Gary Ross
Skuespillere: Matthew McConaughey, Gugu Mbatha-Raw, Mehershala Ali, Keri Russell
Spilletid: 140 min.
Selskab: Bluegrass Films, Larger than Life Productions, Route One Entertainment, Vendian Entertainment, UIP
Genre: Action , Adventure , Drama , Krig
Link: http://uip.dk/da/movies/free-state-jones


banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...