Stenalderfilm er nok ikke dette, vi har set mest af herhjemme i Danmark. Og denne film viser også tydeligt hvorfor, det er en genre, vi ikke har det største kendskab til. Vi tager hele 6000 år tilbage i tiden i denne nye film ”Fremmed”, hvor de vidt forskellige kulturer kulminerer.
Aathi ( Angela Bundalovic) har sammen rejst med sin familie for at starte et nyt liv. Der går dog ikke lang tid, før familien løber ind i et fremmed folk, som bestemt ikke er de mest venlige af mennesker. Dette kulminerer i en tragedie, som får Aathi til at indse nye måder at overlever på. Selvom hævn og loyalitet fortsat lurer i baggrunden.
Der er gået meget research ind til dette projekt, hvilket man må sige er imponerende. For det er også ganske begrænset, hvor meget vi rent faktisk ved om lige netop denne tidsperiode. Desuden er der blevet udviklet to forskellige sprog specifikt til denne film, hvor dansk aldrig bliver hørt. Selvom det er imponerende med udviklingen af disse to sprog, så virker de også yderst distraherende igennem det meste af filmen. De lyder mest ens, og det er svært ved et publikum at identificere sig igennem dem.
Selvom håndværket igennem filmen er flot, lige fra skovens natur til flodens farver, så bliver det aldrig rigtigt spændende. Det er ligesom al researchen er gået til at fortælle et autentisk drama i stedet for at fortælle en sammenhængende og god fortælling. Det er bestemt ærgerligt, da der var potentielle til meget mere. Man sidder og føler sig umotiveret af karakterernes valgt og indre dæmoner, fordi det ikke er særlig velfortalt. Selv sekvensen, hvor der laves mad, bliver ikke ordentligt forklaret, og man sidder tilbage med følelsen ” Hvorfor er mad en dårlig ting”? Især i en tid, hvor alle sultede.
Angela Bundalovic er dog et lille lyspunkt filmen, hvor hun gør alt, hvad hun kan for at bringe Aathis overlevelsesinstinkt, hævn og modighed til live. Derimod er det synd, at Danica Curcic ikke får lov til at udspille sin karakter, og ender som et offer for dette mærkværdige hævntogt.
”Fremmed – Det første opgør” har alle midler og potentiale til at lave et godt og solidt håndværk, men falder desværre fra hinanden ved en dårlig fortælling. Der er ikke særlig meget sammenhæng imellem karakterernes motiver eller ambitioner, og det bliver ikke velkommunikeret godt ud til publikummet. Filmen fortjener ros for at være lavet af en instruktørdebutant, og tage en kæmpe chance i at forsøge med et stenalderdrama, men det falder dog hurtigt til jorden, da historien blot ikke er særlig velfortalt.