Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Joker: Folie À Deux
Joker: Folie À Deux billede

Til Verdens Ende


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Fri os fra det Onde

18. oktober 2009 af Michael Panduro

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Fri os fra det Onde billede

Bornedals nyeste overrasker de rigtige steder

Den herligt produktive Ole Bornedal leverede endnu en rendyrket genrefilm, da han besluttede sig for at lave "den mest voldelige danske film nogensinde". Og som vanligt er det med både positive og negative sider blevet et slutresultat, der om ikke andet oser af en international klasse, vi kun sjældent oplever i dansk film.

Fri Os Fra Det Onde er en dansk variant af Peckinpahs Straw Dogs, der følger storbyægteparret Johannes og Pernille, der sammen med deres to børn flytter til Johannes' fødeby, godt ude på landet i Jylland. De prøver at bygge en hyggelig tilværelse op, de tager som de eneste godt imod byens eneste indvandrer og de nyder at der er højt til himlen. Det være sig indtil den dag Johannes' fordrukne lokalfallit af en bror ved et uheld kører en middelaldrende dame over i sin lastbil. For at undgå konsekvenserne får Lars i al hast skruet en beskyldning mod den serbiske tilflytter Alain sammen og så starter tornadoen, der inden længe er centreret omkring Johannes og Pernille.

Plottet, hvor en tragisk begivenhed starter en cyklus af menneskelig degration, der i sidste ende udmynter sig i ubetinget vold, er set masser af gange i dansk film, specielt hos Bornedal og Lars Von Trier, men den klassiske placering midt i bonderøvenes højborg er ikke set herhjemme før. Klassikere som Straw Dogs og Deliverance, ligesom nyere film som The Daisy Chain og Eden Lake har tit gjort det i amerikansk og britisk film, men herhjemme har vore egne rednecks og hillbillies været sparet den primitive udlægning disse film tit medfører. Det er der sat en stopper for nu, både med Bornedals indskud her og med Henrik Ruben Genz' Frygtelig Lykkelig, der tegner et lignende billede, omend uden den grafiske vold, af livet på de jyske breddegrader. Og selvom det måske er en tand primitivt og banalt, så er konflikten mellem land og bymentalitet som regel en garant for god underholdning – og således også i tilfældet her.

Bornedal gør sin film yderligere interessant, set med danske øjne, ved at fravælge de oplagte skuespillervalg og i stedet anvende ansigter vi normalt forbinder med helt andre ting end selvtægt i overlevelsens navn. Komikeren Lasse Rimmer, Aqua-sangerinden Lene Nystrøm og mest bemærkelsesværdigt reklame-ikonet Jens Andersen leverer alle glimrende og overbevisende præstationer som den centrale trio Johannes, Pernille og Lars, hvilket tilfører filmen et spark af overraskelse, som i den grad klæder den. Desværre er der så en del af de andre, vigtige roller der falder igennem, ikke mindst den irriterende blåøjede Pernille Valentin og Mogens Pedersen, der falder igennem alt for mange gange og slet ikke opnår den maniske farlighed, der er central for hans rolle.

Skuespillet og den unødvendige fortællerstemme der starter og slutter historien er imidlertid også mine eneste indvendinger, for derudover er Fri Os Fra Det Onde en væsentlig forbedring over den kedeligt banale Kærlighed På Film. Filmen har overraskelser, den har følelser, mindeværdige scener, flotte billeder og prægtigt skuespil – desværre bare ikke over hele linjen. Ole Bornedal har gjort det han gør bedst, nemlig oversat en amerikansk genrefilm til dansk, men han har gjort det bedre end han har gjort længe.

DVDen indeholder en rimelig interessant, halvtimes dokumentar om tilblivelsen af filmen, som dæmmer op for en del af de overvejelser der ligger i manuskriptet. Den er bestemt værd at se, men de tre medfølgende "featurettes" er overflødige og består mestendels af citater fra den lange dokumentar. Derudover er en trailer alt det er blevet til.

SF/Fox.

Titel: Fri os fra det onde
Original Titel: Fri os fra det onde
Premieredato: 22. september 2009
Instruktør: Ole Bornedal
Skuespillere: Lasse Rimmer, Lene Nystrøm, Jens Andersen, Mogens Pedersen, Kurt Ravn, Pernille Valentin, Bojan Navojec, Kim Kold
Spilletid: 94 min.
Selskab: Thura Film, 2009
Genre: Thriller
Link: http://www.friosfradetonde.dk/





banner
Overskrift Højre Block
Joker: Folie a Deux
AFTERWAR
Megalopolis
Lee
Føreren og forfø...
Blod og vand
Speak No Evil
Vogter
BLOD OG VAND
It Ends with Us



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...