Historien om den tidligere lejemorder John Wick har snart taget kultstatus. Over 10 år har John Wick søgt hævn over sin afdøde kone. Nu er tiden så kommet til et kvindelige perspektiv med den cubanske skuespiller Ana de Armas i hovedrollen – som også er ude efter hævn. Efter filmen ellers blev filmet tilbage i 2022, og har ligget på klippebrættet, fået nye scener og nu kommer den så endelig.
Eve Macarro ( Ana de Armas) vokser op og træner i Ruska Romas nådesløse traditioner. Da hun kommer et skrid tættere på hendes fars morder, beslutter hun sige at tage ud på en blodtørstig hævnjagt. Der bliver sejt, det bliver hårdt, men også en meget velkendt jagt.
Ana de Armas har indtaget denne nye kvindelige karakter. Selvfølgelig for at vise, at kvinder også sagtens kan være ret hævntørstige. Hun har bestemt også charmen og brutaliteten bag sig, selvom Armas stærke accent aldrig helt forsvinder. Dog er det også en karakter, vi har set før. Rigtig mange gange, og det tilføjer bestemt ikke John Wick universet med noget nyt.
Som alle de andre John Wick film er der blevet fokuseret meget på action-og stuntssekvenserne, og selv den tidligere John Wick instruktør Chad Stahelski har været inde over og stået for en stor portion af netop disse tilføjede actionsekvenser, i et desperat forsøg på blot at få Eva til at ligne John Wick. Ja, det er imponerende og stor ros til det dedikerede stuntteam, for at have skabt både slåskamp på is – og så også en flammetrower. Det gør desværre ikke historien mere spændende.
Man kommer til at savne John Wick. Keanu Reeves har aldrig været nogen stor skuespiller, men alligevel fik han skabt en karakter, der tog verden med storm. Selvom han kun er kort med i filmen, så mangler hans tilstedeværelse. Ana de Armas bærer hele filmen på hendes skuldre, og gør det også fint. Det bliver bare aldrig helt det samme. Hævn og kaos er set rigtig mange gange før – nu blot med tilføjede, vanvittige actionsekvenser.
”From the world of John Wick:Ballerina” er solid popcorn underholdning, men heller ikke mere end det. Historien og karaktererne er set før, og det bliver aldrig rigtigt spændende. Ana de Armas gør, hvad hun kan, men det bliver aldrig så spændende som at se John Wick give den gas. Actionsekvenserne er som altid vanvittige og urealistiske, men det formår stadig at løfte filmens underholdningsværdi.