Skriv en kommentar
Sådan beskriver screenwriter Peter Morgan ideen til filmen ”Frost/Nixon”, og den dynamik han ønskede at skabe på skærmen. Og dynamik er der nok af i filmen om talkshowværten David Frosts interview med Richard Nixon i sommeren 1977. På daværende tidspunkt var det tre år siden at Richard Nixon fratrådte som USA´s præsident grundet Watergate skandalen. Den amerikanske befolkning stod tilbage uden nogen afklaring på indbruddene i demokraternes hus og havde mistet tilliden til deres demokratiske samfund. Denne mangel på domsfældelse fik David Frost til, at stræbe efter et interview med Nixon, da han ligeledes drømte om at genvinde hans tidligere succes og anerkendelse i USA som talkshowvært. I årene efter lavede han bl.a. shows i Australien og England, og var kendt som ”the playboy of British televison” et ry, der ikke ligefrem gjorde det nemmere at sælge ideen om, at han skulle interviewe Richard Nixon til de amerikanske networks. Mod forventning indvilgede Richard Nixon i, at David Frost kunne lave fire interviews med ham, med den klausul at maksimum 25 procent af sendetiden måtte omhandle Watergate. Hans medvilje var formentlig forårsaget af, at han ønskede, at fremhæve hans andre bedrifter under hans præsidentembede, en tro på, at Frost var ufarlig og ikke mindst en kæmpe check.
Dette interview er baggrund for filmen ”Frost/Nixon”, instrueret af Ron Howard, der tidligere har lavet ”A Beautiful Mind”. ”Frost/Nixon” beskriver tiden op til mødet med Richard Nixon og hele det forudgående efterforskningsarbejdet, for at få stablet et slagkraftigt interview på benene. Her får Frost hjælp af sin producer John Birt (Matthew Macfadyen) og de to dybdeborende journalister James Preston Jr. (Sam Rockwell) og Bob Zelnick (Oliver Platt), som kommer til at fungere som hans coaches, der motiverer ham til at holde fokus. David Frost(Michael Sheen), fremstilles som Nixons (Frank Langella) modsætning, da Frost lever et udadvendt jetset liv, hvorimod Nixon har trukket sig tilbage til Los Angeles. Frank Langella har tidligere spillet med i ”Good Night and Good Luck”, om den amerikanske tv station CBS og værten Edward R. Murrow, en branche, som ligeledes er interessant i forhold til ”Frost/Nixon”. Nixon var en af de første til at afholde en tale på amerikansk tv med ”The Checkers Speech” i 1952, men under tv duellen i 1960 med Kennedy gik det op for Nixon, hvor magtfuldt et medie tv´et var. Tv-seerne mente, at Nixon havde tabt duellen, hvorimod radio lytterne mente det modsatte. Nixon fremstod usoigneret på skærmen, da han svedte meget og netop havde været syg, hvorimod Kennedy lige var kommet hjem fra ferie og så frisk ud med sin solbrændte hud. Mediet havde givet politikerne nye udfordringer, ikke mindst under Watergate, hvor mange mente at Nixon udtalte sig for meget bl.a. med udsagnet ”I’m not a crock!”. Med Nixons dårlige erfaringer med tv-mediet var det påfaldende, at han indvilgede i interviewene og ikke mindst valgte Frost til formålet, - en tv-mand, der var vant til at posere for mediet, og med sit dollarsmil og karisma brændte gennem skærmen.
Interviewet er det mest sete nyhedsprogram i amerikansk tv historie, og som man måske kan mærke efter denne lange smøre, er jeg ganske begejstret for den måde historien bliver formidlet på og filmen er endvidere nomineret til 5 Oscars. Umiddelbart kan en film om ”The Nixon interviews with David Frost” lyde rimeligt kedeligt og ligegyldigt, men det er det bestemt ikke. Dialogen er skruet helt fantastisk sammen og selvom det ikke bliver sagt på noget tidspunkt er begge mænds taktik tydelig og ikke mindst deres fascination for hinanden. Michael Sheen og Frank Langella spiller utrolig godt og intenst over for hinanden, og man sidder tilbage med sympati for dem begge. De to mænd, der ellers skulle være modstandere ender med at komme tættere på hinandens liv og får ikke mindst respekt for den anden part. Man skal ikke overse, at det er amerikansk film det her, og der bliver spillet på følelserne, men den bibeholder spændingen med efterforskningsarbejdet og det svære opstart med interviewene. Det mest medrivende er dog alt det de to mænd har i klemme. De betragter det som en fight kun den ene af dem kan vinde, og jeg vælger at slutte af med et citat fra filmen. Jeg vil dog lige pointere, at man bør gå ind og se filmen, hvis man har den mindste interesse i politiske affære eller fantastisk skuespil!
Nixon: ”And I shall be your fiercest adversary. I shall come at you with everything I got. Because the limelight can only shine on one of us. And for the other, it´ll be the wilderness…with nothing, and no one for company but those voices ringing in our head”.
