Skriv en kommentar
Redningen af de danske jøder – eller rettere de fleste – til Sverige i oktober 1943, er et langt stykke ad vejen blevet til fortællingen om ædelmodige danskere, der står sammen om at redde en udsat befolkningsgruppe. Nicolo Donato skærer med sin nye film igennem nogle af de overflødige lag i myten og når ind til øjeblikkets nerve, intensitet og angst hos en håndfuld af de jøder, der søgte mod Gilleleje for derfra at søge en flugtmulighed videre til Sverige med én af de lokale fiskere. Samtidig bevares dog den del af myten, der fortæller, at danskerne i overvejende grad stod sammen om at redde deres jødiske medborgere.
Dramaet bliver faktisk ikke malet med stor og bred pensel. Til gengæld kommer man helt ind under huden på jazzguitaristen Arne Itkin, hans kone Miriam og deres dreng Jacob. Arne afviser i første omgang, at der skulle kunne ske noget i lille fredelige Danmark, selv om rabbiner Marcus Melchior netop i synagogen har varslet, at det var lige oppe over med overgrebet på de danske jøder. Tyskerne tropper op ved boligen, men familien når i al hast ned af bagtrappen.
Med close-up-optagelser fornemmer man i høj grad den utryghed og angst, som familien føler, i forhold til omgivelserne som sådan og i forhold til de personer, som hjælper – eller foregiver at hjælpe – dem på vejen til Sverige. Stikkere kan selv sagt findes over alt, ligesom der kan være fiskeskippere, som sætter den lette indtjening højere end den dybfølte medmenneskelighed.
Rollen som Arne er lagt i hænderne på David Dencik. Han leverer et fint portræt af den ubekymrede ubekymrede jazzguitarist, der selv under flugten synes mere bekymret for, hvad der er sket med hans guitar – end han reelt erkender situationens alvor. Der efterlades dog ingen tvivl om hans store kærlighed til kone og søn – og om at han gør sit bedste for at navigere uden om natlige stikkere og tyske patruljer. Danica Curcic giver desuden rollen som Miriam fornem fylde, fra hun hører rabbinerens varsel i synagogen, til hun under sejladsen til Sverige ser op mod fuglene på himlen.
Ved at lade plottet fokusere på flugtvejen gennem Gilleleje er der mulighed for at fortælle om, hvordan fiskeskipperne når frem til at kræve betaling i en størrelsesorden, som ikke alle jøder på flugt kunne leve op til, hvorfor de bliver afvist. Et ømtålelige aspekt af det historiske hændelsesforløb. Til gengæld står den lokale betjent Stæhr, spillet køligt af Morten Suurballe, pastor Pastor Kjeldgaard, spillet af Lars Brygmann og den retskafne skipper Ferdinansen som eksempler på de danskere, der holdt medmenneskeligheden i hævd over for den tyske besættelsesmagt.
I rollen som skipper Ferdinansen finder man Jakob Cedergren. Han er båret af en grundlæggende retfærdighedsfølelse. Køligt observerer han situationen og ender med kontant at sætte sig op mod svogeren Kaj, spillet med kynisk nonchalance af Nicolas Bro, der ikke ser sig for god til at afvise de jøder, der ikke lige ka’ betale prisen for sejlturen. Hans kone er vidende om hans aktiviteter og lægger gerne hus til Arnes lille familie, men med hendes tilbud om at tage sig af Jacob, indtil familien vender tilbage, bliver lyset diskret rettet mod endnu én af følgerne af de danske jøders flugt til Sverige. En række jødiske børn bliver gemt hos danske familier og selv om de efter krigen blev genforenet med deres forældre, var familierne ofte mærket for live af flugten og adskillelsen.
Plottet fortæller desuden om virkelighedens berygtede Gestapo-Juhl – Hans Vilhelm Adolf Juhl, en dansktalende SS-officer - som ihærdigt deltog i tilfangetagelsen af de danske jøder og som blandt andet deltog i den razzia mod Gilleleje Kirke, som udgør det dramatiske klimaks i plottet. Juhl bliver indædt spillet af Kristian Høgh Jeppesen. I filmens sluttekster kunne det blot have været på sin plads at nævne, at Juhl efter krigen faktisk ikke blev stillet til regnskab for sin … indsats for SS.
Fuglene over sundet fortæller nok sin version af myten, men filmen formår i høj grad at trænge ind på sine hovedpersoner. Filmen trænger til gengæld ikke så langt ind på en forklaring på, hvorfor nogle mennesker lader sig rive med i udførelsen af ugerninger, hvorfor andre blot udnytter en given situation til egen fordel og andre igen sætter liv og tryghed på spil for at redde truede medmennesker. Til gengæld viser filmen, hvordan tilfældige omstændigheder alligevel kan føre til, at det gode sejrer over det onde. Og på den måde er det slet ikke så ringe at blive mindet om én af de stjernestunder, der har formet Danmarks omdømme over for omverdenen.
