Skriv en kommentar
Tænk på en farve, se den for dig og hold den for dig selv.
Vi følger en dansk kernefamilie i middelklassen, der i overfladen ligner en lykkelig og perfekt familie på 5.
Ældste datter på 20 år er Sofia (Viilbjørk Malling Agger), der gør klar til at tage på en 6 måneders tur til Kenya med veninden og udforske Afrika.
Men der er noget der ulmer i mørket for den "lykkelige" familie.
Der er en elefant i rummet der mangler at blive adresseret, og det er farmand Peter (Lars Ranthe) der tydeligvis har et alkoholproblem der er gået over gevind.
Han drikker når han er glad, ked af det og endda også når han er hverken det ene eller det andet.
Det rammer ham tydeligt i hans adfærd og (u)stabilitet, og gør at de 3 børn reagerer på hver sin måde, typisk som enhver psykolog ville lægge børn, der er født i en bestemt rækkefølge, i bås.
Sophia er den ældste og mest følsomme, der overtager moderrollen når mor (Stine Stengade) ikke selv gør det, søsteren er den rebelske og den der prøver grænser af, og til sidst er der lillebroren der er den sidste i rækken, den oversete, og mest stille der lukker sig inde i hans skal på grund af manglende opmærksomhed.
Men tiden er kommet til at tage fat, og tydeliggøre hvad Peters handlinger gør mod familien, inden det er for sent.
Peter får et ultimatum fra dem alle.
Hvis han ikke går til behandling vil de skære alle bånd over til ham og han vil være alene.
Efter en kamp med benægtelse går Peter med til at gå til behandling, men hvad der skulle være starten på et bedre liv, udvikler sig til et paradoks.
Var Peter sjovere at være sammen med da han drak, havde de det bedre da han fik et par sjusser om dagen og var mere afslappet, eller er det forandringer og begrænsninger vi mennesker er så bange for? Det får i selvfølgelig helt selv lov til at vurdere.
Men den fejl vi alle begår, når vi tænker på misbrugere er, at det kun er misbrugerne der har brug for hjælp, og det er et af de stærkeste budskaber igennem hele film.
Christina Rosendahl har skabt en film, der for mig er noget nær perfekt. Den er så relevant som det overhoved kan være i dagens, og fortidens Danmark, som er kendt for at være et af de lande hvor alkoholforbruget er højest.
Der bliver stillet skarpt på hvad et misbrug kan gøre ved et menneske og de kære omkring dem, hvis og når man ikke søger hjælp.
Filmen er ikke kun omkring misbrug, men også om at man som ung bliver kastet ud i ansvar og problematikker man ikke selv har bedt om, og naturligt nok bliver tovholder på.
Skuespillet og kameraføring er i verdensklasse, og man føler virkelig at man er en flue på væggen med de close-ups der bliver brugt ofte. Filmen er så dyb og rørende, at enhver kan sætte sig ind i situationen og connecte det med noget fra deres eget liv.
Jeg giver derfor fuld plade med 6 stjerner.
En lille bonus-info i kan være opmærksomme på når i ser Fuld af kærlighed;
Læg mærke til de farver der bliver brugt igennem filmen, de forskellige personer, kombineret i tøj, smykker og sceneri og i hvilke stemninger det fremkommer.
Så er der en rød tråd i hvad de forskellige farver repræsenterer.
Jeg afslutter med at fortælle, at GRØN er min farve...
Gå til tasterne, google venter på en farve søgning.
