Skriv en kommentar
Da Jens møder for sent op til lillebroderens fødselsdag, er hele familien samlet. Inklusiv mormors nye kæreste. Og det har jo aldrig været let at forklare at man er billedkunstner, men ikke maler billeder. Når man så også skylder lillebror penge, og mor stadig kalder hendes sønner for børn, på trods af at den yngste fylder 29, kan man mærke tømmermændene fra Jens´ bytur aftenen før helt ud i biografsæderne.
Det ringer på døren og efter ikke at have set sine sønner i fem år, møder Mogens op til lillebror Simons fødselsdag og vil forære ham en sportsvogn. Men Mogens har tidligere været indlagt med psykiske problemer og ingen tror på at bilen findes. Mogens går amok og familien beslutter at han må indlægges på psykiatrisk hospital igen.
Jens får ansvaret for Mogens, men da der ikke er en læge til stede på psykiatrisk afdeling, kan de jo lige så godt bruge tiden på at finde den bil Mogens stædigt insisterer på at have købt. Men det er ikke helt ligetil og filmen udvikler sig til en form for road movie i Københavns gader.
Filmen er optaget på locations i København, og det skaber en dejlig lille scene for filmen. Byens lydtæppe vikler sig omkring både far, søn og biografgænger, på samme måde ligger der en sært ventende uro i tonerne komponeret af Mikael Simpson. Han har tidligere samarbejdet med Niels Gråbøl i forbindelse med sine musikvideoer og også på det store lærred bevarer Simpsons kompositioner sin magi.
Gaven prøver at afbillede et interessant forhold. En far der, uden hæmninger, spontant skifter mellem enhver tænkelig følelse og eksploderer i alt fra glæde, over gråd til raseri, møder en søn som på alle måder prøver at begrænse sig og have kontrol.
Det lykkes til tider og man fornemmer at de to mænd lærer sig selv at kende, mens de går gennem et bredt udvalg af prøvelser, jævnt fordelt over 24 timer. Jacob Cedergren og Henning Jensen spiller rollerne så elegant og overbevisende at man i enkelte scener taber vejret. Men måske er faderens mentale tilstand også lidt fortænkt. Vi elsker faderens undskyldninger og udenomsforklaringer, men når han begynder at rable om at have løst energiproblemet, bliver figuren degraderet til en kliche.
Gaven er en flot film. Den koger en road movie ned til et meget lille geografisk område, men holder os kørende hele vejen. Der er en god energi mellem far og søn, og også Paw Henriksen leverer en fornuftig, men møgirriterende lillebror. Vi kan godt forstå at Jens hopper med på faderens eventyr, og vi følger troligt med.
