Skriv en kommentar
KØB BOGEN HER
“Danmark er for lille et sprogområde til at have sin egen ballet,” sagde Kristen Poulsgaard en gang. Man kunne uden problemer skifte ordet ballet ud med Lars von Trier. Uanset hvilke internationale priser han får for sine film, bliver han aldrig folkelig. Han bliver aldrig sovs og kartofler og bløde løg. Han er jo ganske enkelt for sær. Ikke alene laver han film, som for mange er svært tilgængelige, men manden er jo tilmed skideskør … Sådan er offentlighedens billede af Lars von Trier i al fald. Vi kender neuroserne, autocamperen og provokationerne til hudløshed. Men hvem er han egentlig denne Lars von Trier? Det spørgsmål giver Nils Thorsen et rigtig godt svar på i sin fremragende biografi om Danmarks bedste filminstruktør. Titlen er slet og ret Geniet – og umiddelbart virker det måske prætentiøst, men når det sidste ord er scannet af nethinden forstår man, at det ganske enkelt ikke kunne være mere rammende.
Nils Thorsens selv er journalist på Politiken og har skrevet flere bøger både om interviews og om det at interviewe. Han er nomineret til Cavlingprisen hele to gange. Han er da også en exceptionel interviewer og skribent. Han formår at videreformidle samtalerne med Lars von Trier med en stor sans for nærvær. Genialitet er dog ikke nødvendigvis synonymt med det der er interessant og projektet har flere mangler, selv om det i bund og grund er et værk der både er flot og gennemarbejdet.
Geniet er en samtalebog. Nils Thorsen selv er mindst lige så meget til stede som hovedpersonen. Det er blændende skrevet og man sidder i den grad med som en flue på væggen, men det bliver også en lille smule trættende. For der danses en del om den varme gryde inden vi kommer frem til noget med bid i. Beskrivelsen af forholdet mellem journalist og geni, grøn te og håndbajere giver nu alligevel nogle af bogens bedste øjeblikke - selv om der kan være langt mellem dem.
Fra den lille Lars' barndom med en fraværende moder, til ungdommen og geniets første bedrifter. De voksende fobier og angsten, den altid nærværende angst, der starter tidligt. Lars kan ikke sove, da han er bange for at dø; han frygter to ting mere end noget andet:blindtarmsbetændelse og atomkrig. Fobierne og OCD'en følger ham gennem livet, og vi får indgående kendskab til dem gennem bogen.
Vi får også tilgodeset nysgerrigheden efter at kende til arbejdsprocesser og det konkrete arbejde med filmene. I bund og grund ser vi at Lars von Trier er et skabende menneske og dette evige tankemylder af kreativitet skaber geniet.
Bogen Geniet står dog et sted mellem to stole. På den ene side er den ikke konkret nok i forhold til filmene, og filmbuffs vil nok i bund og grund finde den uinteressant. Dem der interesserer sig for mennesket Trier får dog heller ikke nok for pengene.
Af og til får man en smuk indsigt i et rodet og så alligevel ordentligt sind, og man forstår bestemt bedre Lars von Trier som person efter at have læst bogen.
På trods af kritikpunkterne er Geniet ufatteligt velskrevet og i takt med at Niels Thorsen får hakket sig gennem Triers Granit, står man som læser tilbage med et anderledes billede af Lars von Trier, og man indser at der er enorm forskel på den offentlige og den private instruktør.
Nils Thorsen forsøger af og til at koble von Triers liv sammen med filmenes tematik og det er en af bogens mest vellykkede konstruktioner.
Man behøver hverken elske eller hade Lars von Trier for at kunne sætte pris på Geniet. Det er en på mange måder fantastisk skildring af mennesket bag filmene. Selv om der af og til går rigeligt med hjemmesko og hygge i den, så står bogen alligevel tilbage som nok det mest personlige og indsigtsfulde portræt af Danmarks bedste filminstruktør til dato.
