Skriv en kommentar
I Gensynet følger vi Anna Odell, som bliver spillet af sig selv. Annas gamle folkeskoleklasse holder en sammenkomst for at fejre deres 20 års jubilæum, men Anna er ikke inviteret. Tilbage i skoletiden var Anna mobbeofferet, hun blev udstødt og drillet så meget at det ødelagde hendes selvtillid. Anna blev jo ikke inviteret og ved derfor ikke hvad der skete til festen, men hun vælger at hyre skuespillere til at skabe en fiktiv historie om hvad der ville havet sket hvis hun havde været der.
I Annas version af festen, ser vi at folk hurtigt falder ind i de gamle grupper, de populære finder sammen osv. Anna er den sidste der dukker op, og vi ser at folk bliver meget overrasket, og siger et venligt ”hej” til hende, men derefter ved folk ikke hvordan de skal takle hende.
Festen er i gang og Anna vælger at holde en tale om hvor forfærdeligt hun havde det dengang, hvilket giver en lidt trykket stemning. Men folk skåler bare og prøver at feste vider, men Anna holder endnu en tale for at trænge igennem til sine gamle klassekammerater. I denne tale går Anna direkte efter dem, som var meget slemme mod hende. F.eks. taler hun direkte til Rikard og forklare end bestemt episode, om hvordan han prøvede at bilde hende ind at han var forelsket i hende. Hvilket hun hoppede på, og han efterfølgende ydmyger hende foran alle. Da Anna nævner dette til festen, benægter han alt. Ingen vil indrømme at de har mobbet hende. Men Anna giver ikke op og til sidst bliver hun smidt ud fra festen.
Gensynet kan godt minde om danske Thomas Vinterbergs Festen(1998), men de to film er alligevel forskellige. Gensynet er nemlig delt op i 2. Første del er selve festen og i anden del ser vi hvordan Anna kontakter sine gamle klassekammerater, for at vise dem den film hun har lavet. Nogen dukker op og snakker med Anna om deres syn på det hele, mens andre sikker halen mellem benene og gør alt for at undgå Anna og en eventuel akavet samtale.
Anna Odell har skrevet og instrueret Gensynet plus at hun spiller sig selv. Anna Odell levere en fantastisk præstation, både som skuespiller, manuskriptforfatter og som instruktør. Odell har tidligere vakt røre, da hun i 2009 lod sig indlægge på psykiatrisk hospital i Stockholm efter at have forsøgt at begå selvmord, men det hele var en del af et stort kunstprojekt ved navn ”Ukendt, kvinde 2009 – 349701”.
Gensynet har mange dokumentariske virkemidler, som får en til at tro at denne fest virkelige forgik sådan og at det er de rigtige mennesker, der er med til festen og ikke skuespillere. Man kan ikke andet end at beundre Anna Odell for at have lavet denne film for det kræver meget mod og styrke, at turde tage kontakt til sine tidligere mobbere og fortælle hvad man følte dengang.
